FRIT SYGEHUSVALG
Retten til frit sygehusvalg gælder for alle. Du kan selv vælge, hvor du vil behandles og bede om en henvisning til det sted.
Frit sygehusvalg omfatter alle offentlige hospitaler, sygehuse, afdelinger og en række specialsygehuse - bl.a. Epilepsihospitalet i Dianalund.
Hvis du vil skifte behandlingssted, skal du henvises til behandlingsstedet af din læge. Det kan være neurologen, hvor du går til behandling, eller din praktiserende læge. Lægen sender henvisningen til det sygehus, som du vælger. Det nye sygehus vil så kontakte dig.
Hvis der er en meget lang ventetid på det sygehus, du har valgt, så kan der være lukket for modtagelse af nye patienter i en periode.
Du skal være opmærksom på, at du selv kan komme til at betale for en del af transporten til sygehuset.
Behandlingssystemer for epilepsibehandling er delt op i forskellige niveauer.
Dem kan du se
på siden om behandlingssteder.
Hvis du støder på problemer i forbindelse med frit sygehusvalg kan du søge rådgivning hos
Dansk Epilepsiforenings rådgivning.
Du kan læse mere om reglerne i
pjecen på ministeriets hjemmeside. Top
|