Mere information om foreningen

Vedtægter, aktivitetsplan og årsrapport

Landsmødet er foreningens øverste myndighed. Landsmødets stemmeberettigede deltagere udgøres af medlemmerne af hovedbestyrelsen, og op til 4 delegerede fra hver af kredsbestyrelserne. På landsmødet træffes en række overordnede beslutninger i foreningen; eksempelvis valg af foreningens formand og næstformand, indholdet af foreningens vedtægter samt foreningens to-årige mål- og strategiplan.

Mellem landsmøderne ledes foreningen af hovedbestyrelsen. Den daglige ledelse af landsforeningen varetages af forretningsudvalget i samarbejde med landskontorets direktør. Landskontoret varetager foreningens administrative og økonomiske anliggender, herunder gennemførelse af de beslutninger, der træffes af forretningsudvalget og hovedbestyrelsen.

Epilepsiforeningens aktivitetsplan  2022 – 2024

Vedtægter for Epilepsiforeningen (vedtaget i 2020)

Årsrapport 2022

Hovedbestyrelsen

Hovedbestyrelsen varetager den overordnede politiske og økonomiske ledelse af foreningen mellem landsmøderne.

Hovedbestyrelsens medlemmer udgøres af landsforeningens formand og næstformand, kredsformændene, en ungdomsrepræsentant samt op til 3 personer med særlig indsigt eller interesse i epilepsi, eventuelt med politisk indflydelse.

Hovedbestyrelsen mødes 3 – 4 gange årligt.

Forretningsudvalget

Forretningsudvalget udøver den daglige ledelse af foreningen i samarbejde med landskontorets leder, og omsætter de økonomiske og politiske beslutninger inden for det af hovedbestyrelsen fastlagte budget.

Forretningsudvalget består af foreningens formand og næstformand samt 3 personer valgt blandt medlemmerne af hovedbestyrelsen.

Forretningsudvalget mødes typisk 5-7 gange årligt

Epilepsiforeningens lokalkredse

Epilepsiforeningen har 11 lokale kredsforeninger fordelt ud over hele landet. I hver kreds sidder der en kredsbestyrelse, som vælges på en årlig generalforsamling af medlemmerne, som er bosiddende i kredsen.

Kredsene har ansvaret for medlemspleje og repræsenterer Epilepsiforeningen i deres område.

Kredsbestyrelserne bruger typisk deres tid og kræfter på afholdelse af forskellige medlems-, netværks- og oplysningsaktiviteter, ligesom flere kredse laver samarbejder på tværs af kredsgrænser omkring lidt større aktiviteter som eksempelvis sociale aktiviter.

Referater

Her finder du referater fra møder i Epilepsiforeningens Hovedbestyrelse og Forretningsudvalg samt fra bestyrelsesmøder og generalforsamlinger i de lokale kredse.

Foreningens frivillige

Hvis du vil være aktiv i foreningen og gøre en forskel for mennesker med epilepsi og deres pårørende, kan du altid kontakte Epilepsiforeningen på epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Hvis du er frivillg i Epilepsiforenngen finde du masser af hjælp og materialer i Frivillighåndbogen på siden for frivillige.

Landskontoret

Foreningen har landskontor i Odense, og her arbejder personalet med at udmønte de beslutninger, som foreningens ledende organer har truffet.

Du finder en oversigt over foreningens ledelse samt funktionsbeskrivelser for medarbejderne her

Dravet Danmark

Netværket for forældre til børn med Dravet syndrom har generelt til formål at, støtte Dravet familier og pårørende, samt udbrede viden om Dravet til fagpersoner og myndigheder og skabe større kendskab til Dravet i offentligheden for at sikre bedre behandling, tidligere diagnosticering og bedst mulige livsvilkår for mennesker med Dravet.

Epilepsinetværket

Epilepsiforeningen samarbejder med Epilepsinetværket. Netværket er et fagligt initiativ, der er et ressourcenetværk og sparringsrum for medarbejdere på regionale, kommunale og private døgninstitutioner og bosteder.

Ungdomsudvalget

Ungdomsudvalget er pt. ikke aktiv, men har du nogen spørgsmål angående ungdomsarbejdet kan du kontakte Landsformand Lone Nørager Kristensen eller landskontoret

Vores samarbejdspartnere

Epilepsiforeningen har en lang række samarbejdspartnere som vi er i kontakt med i forskellige sammenhænge.

En del snakker vi med via uformelle netværk; det gælder eksempelvis vores nordiske søsterorganisationer, som vi typisk mødes med en gang hvert andet år, et andet eksempel er Dansk Epilepsiselskab som vi løbende er i dialog med.

Udenlandske Epilepsiforeninger

Her finder du link til epilepsiforeninger i andre lande, hvor du f.eks. kan finde materialer om epilepsi på fremmedsprog så som engelsk, svensk, norsk, tysk og arabisk.

Ulandsarbejde i Uganda

Epilepsiforeningen har siden 1997 været involveret i et ulandsprojekt i Uganda, hvor vi støtter Ugandas epilepsiforening. Foreningen hedder ESAU, hvilket betyder: Epilepsy Support Association Uganda. ESAUs formål et at sprede kendskab til epilepsi, at fremme rettighederne for mennesker med epilepsi og gøre den ugandiske behandling af epilepsi bedre.

image
Bliv medlem

Medlemmer af Epilepsiforeningen får tilbudt rådgivning, netværk, kurser, billige feriemuligheder og meget andet.

image
Mød andre

Du kan møde andre, der har epilepsi inde på livet, i sidens Samtaleforum, via Facebook-grupper eller i vores forskellige netværk.

image
Landskontoret

På vores landskontor møder du vores rådgivere og kontorets andre ansatte. Her er vores kontaktoplysninger.