• Del siden med andre

Apotek løbet tør for kopimedicin

Jeg fik en henvendelse i rådgivning fra en mor som var meget frustreret over de problemer hendes søn oplevede med substitutionsreglerne:

”Min søn får et af topiramat-kopiprodukterne i stedet for det originale præparat pga. reglen om, at apotekerne altid skal tilbyde det billigste. Han har nu hverken fået det værre eller bedre, men skulle så i dag købe ny forsyning. Han gik ind på det apotek, hvor hans kronikerordning er registreret, og fik at vide, at det pågældende præparat var i restordre og blev leveret i --- uge 26!!! Han gjorde så opmærksom på, at det var totalt uacceptabelt, og bad apoteket sørge for enten at fremskaffe det alligevel, eller at give ham det originale præparat i stedet - men stadig  omfattet af kronikertilskuddet. Det ville de ikke, men efter lange ordvekslinger, kom ekspedienten i tanker om, at hun jo kunne ringe til leverandøren - det gjorde hun, og der var så èt apotek (i Aalborg!), som havde ÈN pakke tilbage. Ekspedienten lovede så at være behjælpelig med at få fat i denne ene pakke, men den holder kun i 2 uger for min søn. Og min søn fik afskedssalutten ”....at det jo ikke er apotekernes skyld, men Lægemiddelstyrelsens” -- det kan man jo ikke rigtigt bruge til så meget, når man står dèr og skal have sin medicin! Nu må min søn så kontakte egen læge for at finde ud af, hvad han så skal gøre, -- det er simpelt hen SÅ urimeligt og bøvlet, synes jeg....”

Moderen vil nu skrive til både Lægemiddelstyrelsen og til politikerne om det her. Og godt for det – for så kan kritikken afleveres der hvor den hører hjemme.....”

Af Per Olesen, socialrådgiver i Dansk Epilepsiforening

« Tilbage til bloglisten

 

Kommenter indslag

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse