• Del siden med andre

Ketogen diæt

Ketogen diæt benyttes næsten kun til børn med svært behandlelig epilepsi, hvor det ikke har været muligt at få anfaldene under kontrol med medicin
De fleste børn, som gennemfører diætbehandlingen, oplever, at den giver dem færre anfald. Hver tiende slipper helt af med anfaldene og evt. medicin. En stor gruppe børn oplever betydelig færre anfald som følge af diætbehandlingen. Børnene er ofte i samtidig behandling med antiepileptisk medicin.

Indhold og virkning

Diæten består af individuelt beregnede måltider med et meget højt fedtindhold, den nødvendige mængde protein samt et meget lavt kulhydratindhold. Dens positive virkning opstår, fordi hjernen "tvinges" til at bruge fedt i stedet for sukker, som sin vigtigste energikilde. Denne proces skaber et højt indhold af ketoner - heraf navnet den ketogene diæt. Det høje indhold af ketoner, som kan måles i urinen og blodet, sætter kroppen i en ketose-tilstand. Man kender ikke den nøjagtige virkningsmekanisme, men denne ketose er med til at begrænse anfaldene.

Behandlingen med ketogen diæt

Behandling med den ketogene diæt starter oftest med en indlæggelse på en uges tid, hvor barnet faster ca. 24 timer. Inden indlæggelsen skal barnets kost være skriftligt registreret i tre dage. Derefter optrappes den ketogene diæt langsomt. Forud for indlæggelsen og fasten er der en række undersøgelser. Der skal også jævnligt tages blodprøver og urintest. Og vægt samt højde kontrolleres løbende.

Det er af afgørende betydning for diætens succes, at der er et tæt samarbejde mellem pædiater, diætist, kontaktsygeplejerske, sagsbehandler, forældrene eller andre der er tæt relaterede til barnet, så evt. tvivlspørgsmål løbende kan afklares

Som familie skal man være indstillet på to-tre års diæt, hvis man vælger at gå i gang med diæten, og ofte anbefales det at afprøve diæten minimum i tre måneder.

Det er vigtigt at give barnets netværk information om diæten. Det kan være bedsteforældre, kontaktpædagog fra børnehave eller fritter, skolelærer, aflastningsfamilier mv. Det kan for eksempel gøres ved skriftlig information til barnets netværk, og ved at invitere til en netværkssamtale under barnets indlæggelse, hvor bedsteforældre, pædagoger mv. følger barnets kostomlægning på en dag. Dette vil typisk varetages af kontaktsygeplejersken.

Ingen afvigelser i diætsammensætning

Diæten skal sammensættes af en diætist og en læge ud fra barnets energibehov, højde, vægt og alder. Herefter skal måltiderne følge denne præcise sammensætning. Måltiderne skal udregnes med ekstrem præcision og følges slavisk. Bare det at drikke for meget, levne maden, bruge tandpasta eller medicin med indhold af sukker (diæten er sukkerfri) kan forskyde balancen, og effekten af den ketogene diæt udebliver.

Diæten er personlig, det vil sige at den skal tilpasses barnets individuelle kaloriebehov.

Man kan variere diæten, efter hvad barnet kan lide, hvis man blot sikrer, at det indeholder de tilladte kalorier, og at forholdet mellem fedt, kulhydrater og proteiner er det rigtige. Man kan manuelt regne de enkelte måltiders sammensætning ud, eller benytte et dertil indrettet computerprogram.

Behandlingssteder

I Danmark tilbydes behandling med diæten Epilepsihospitalet i Dianalund, Odense Universitetshospital, samt på Rigshospitalet.  
Nedsat arbejdstid
At den kan være krævende på mange måder kan også ses ved at forældre i kortere eller længere perioder kan være nødt til at være frikøbt fra arbejde og overgå til tabt arbejdsfortjeneste, så diæten får den størst mulige chance for at være en succes.

Varianter af diætbehandling

Klassisk ketogen diæt: Består af store mængder fedt direkte i maden, fx creme fraiche og majonæse. Øvrige ingredienser er kød, fisk æg og ganske lidt frugt og grønt.

Ketogen diæt som sonde-ernæring: Er færdig lave sonde mad, kan med fordel bruges til spædbørn eller til de børn som har en Mickey sonde, PEG sonde.

Modificeret Atkins Diæt, også kaldet MAD: Diæten er mest egnet til unge og voksne, og er egentlig udviklet til overvægtige mennesker.

Lavglykæmisk diæt – kaldet LGIT: Diæten fokuserer på at undgå hutige stigninger i blodsukkeret ved at indtage kulhydrater med et lavt glyklæmisk indeks. Glykæmisk indeks er et udtryk for, hvor meget blodsukkeret stiger, efter man har spist en fødevare. Diæten er forholdsvis ny, og erfaringerne er begrænsede.

Pjece

Videnscenter om Epilepsi har udgivet denne pjece om diætbehandling ved epilepsi. Den kan bestilles gratis via vores butik

ANBEFALINGER - DØM SELV

Stem her:
         

SAMTALEFORUM

01. 05. 2012, 14:44
kommunikation med læge(r)

26. 04. 2012, 20:53
vedr. MFRvaccine og epilepsimedicin

21. 04. 2012, 10:29
Lamotrigin + gab

17. 04. 2012, 10:29
Historien om min søn

17. 04. 2012, 09:44
Hallo Ærø, er der nogen der vil være med?