Et syndrom er kendetegnet ved en særlig gruppe af tegn og symptomer, som når de lægges sammen, giver en særlig sundhedsmæssig tilstand. Det kan betyde, at epilepsien starter på et bestemt alderstrin, at der optræder bestemte typer anfald, at der er typiske EEG forandringer og at forløbet af epilepsien er nogenlunde forudsigelig. Nogle syndromer er kendetegnet ved, at epilepsien er ganske let og går over af sig selv efter nogle få år, mens andre syndromer er forbundet med hæmmet udvikling og livslang, meget svær epilepsi.

Ved at identificere et syndrom er det muligt for lægen at give vejledning om behandling. Erfaringsmæssigt behandles bestemte syndromer med bestemte præparater, og der er mulighed for at forudsige, om epilepsien vil være let eller svær at behandle, og om man må forvente kognitive og/eller adfærdsmæssige problemer.

At stille en syndromdiagnose er en proces, der kan være langvarig, idet der kan være forskelligartet start og fordi symptomerne ikke nødvendigvis optræder med det samme, eller på én og samme gang.

Videnscenteret har udgivet pjecen "Epileptiske syndromer". Den kan bestilles gratis via vores butik.

Her kan du kan læse mere om de enkelte syndromer

Her er henvisninger til vores sider om de mest kendte former for epilepsisyndromer.

Absenceepilepsi. Er en hyppig børneepilepsi, der tidligere blev kaldt Petit Mal.

Autosominal dominant nokturn frontallaps epilepsi. Gennemsnitsalderen ved debut er 12 år, og de fleste, der rammes, får det inden de fylder 20 år

CSWS. CSWS er en forkortelse for Continous Spikes and Waves during slow Slep. Den forekommer meget sjældent.

Dravet syndrom. Dravet syndromet hører til en af de mest sjældne epilepsiformer hos børn.

Fotosensitiv epilepsi. Fotosensitiv epilepsi er en epilepsiform, hvor man føler sig dårligt tilpas eller får anfald, hvis man udsættes for flimrende lys.

Gelastisk epilepsi. Kun en-to ud af hver 1000 børn med epilepsi har gelastisk epilepsi. Gelastikos er det græske ord for latter.

Infantile spasmer. Anfaldene starter i 3-9 måneders alderen. De består af en stivnen og kortvarige ryk musklerne.

Jeavons syndrom. Jeavons syndrom er et idiopatisk (dvs.: man kender ikke årsagen) generaliseret epilepsi syndrom, der begynder i 2-14 års alderen og topper i 6-8 års alderen.

Juvenil Myoklon Epilepsi (JME). JME er en arvelig generaliseret epilepsi, der starter i ungdomsårene.

Lennox-Gastaut´s syndrom. Børnene har astatiske anfald, fjernhedstilfælde og krampeanfald.

Messial Temporallaps Epilepsi. Den dukker typisk op før 10 års-alderen som simple og komplekse partielle anfald.
 
Myoklon astatisk epilepsi. Myoklon astatisk epilepsi findes i to former, hvor den ene er ”ondartet”.

Ohtahara Syndrom. Ohtahara syndrom (Early Infantile Epileptic Encephalopathy) er et meget sjældent epileptisk syndrom.

Panayiotopoulos syndromet. Det regnes for, at være en forholdsvis almindelig form for epilepsi, der påvirker ca. én ud af syv eller en ud af 10 af alle børn med epilepsi.

Refleksepilepsi. Epilepsianfald, som udløses af ydre fysiske, kemiske evt. psykiske påvirkninger.

Rolandisk epilepsi. Rolandisk epilepsi i barnealderen er den hyppigste epilepsiform.

Sturge-Weber syndrom. Sturge-Weber syndrom er en medfødt sygdom, som er meget sjælden.

Symptomatisk partiel epilepsi. Denne epilepsitype kan starte i alle aldersgrupper, men i de svære tilfælde starter den allerede i første leveår.