Glem ikke kronikerne

Sammenhæng i sundhedsvæsenet er andet og mere end pakkeforløb for store sygdomsgrupper som kræft, diabetes og lungesygdomme, som det nævnes i regeringens udspil, skriver tre direktører for specialhospitaler i Dagens Medicin
Bag debatindlægget står Jens-Otto Skovgaard Jeppesen Adm. direktør, Filadelfia, Jeanette Skjeldborg Adm. direktør, Vejlefjord Rehabilitering og Philip Rendtorff Adm. direktør, PTU’s RehabiliteringsCenter.
"Regeringen har skruet et fint udspil sammen. ‘Jo før – jo bedre’ hedder Nick Hækkerups sundhedspakke, og den rummer gode takter, ikke mindst dens fokus på mennesker med kroniske lidelser og dens vilje til at styrke samarbejdet mellem praksis, sygehuse og kommuner."
"Men sammenhæng i sundhedsvæsenet er imidlertid andet og mere end pakkeforløb for store sygdomsgrupper som kræft, diabetes og lungesygdomme, og det er dem, der især nævnes i regeringens udspil. Mange patienter — faktisk overraskende mange — må dagligt lide med svære kroniske lidelser, som ikke løses i pakkeforløb efterfulgt af halvårlige eller årlige ambulante kontrolbesøg," skriver direktørerne.
"Deres gener og symptomer forsvinder ikke bare af sig selv. De mærkes hver dag — som utryghed, manglende formåen på arbejdspladsen og i hjemmet. De frekventerer sundhedsvæsenet igen og igen og igen — og med små tidsintervaller Det er ganske enkelt undervurderet, hvad det betyder at have så svære kroniske lidelser."
I indlægget gør de opmærksom på, at sammenlagt er patienter med epilepsi, gigt, hjerneskade, Sklerose, muskelsvind, polio eller andre neurologiske lidelser samt rygmarvsbrud og alvorlige multitraumer, eksempelvis som følge af trafikuheld mange mennesker.
"Alle disse patienter er kronikere, og der er tale om i hvert fald 250.000 mennesker. Det er faktisk flere end antallet af KOL-patienter i Danmark, og tallet tåler sammenligning med antallet af danskere med kræft eller diabetes. Mange af disse sygdomme slår til lige så uforudsigeligt som f.eks. mange kræftformer."
De slutter indlægget: "Patienter med kroniske lidelser som kræft, KOL, hjerte-kar-lidelser og diabetes må naturligvis have løbende fokus. Men der er altså mange danskere med andre kroniske lidelser, som også fortjener opmærksomhed — mennesker, som er endnu mere sårbare. Når der gives nye penge til kronikerområdet, så må de allersværeste kronikere ikke glemmes."
Dansk Epilepsiforenings landsformand, Lone Nørager Kristensen, støtter op om debattørernes bekymring: ”Det er et modigt indlæg, der tager hul på en vigtigt og svær debat,” udtaler hun.
”Sygdomme som kræft, KOL, hjerte-kar-lidelser og diabetes skal ikke underkendes, men det er vigtigt at få taget hul på en debat, om det altid er den mest fornuftige måde vi fordeler ressourcerne på sundhedsområdet? Set gennem mine briller, må man ikke glemme den store belastning og udfordring kroniske lidelser som epilepsi er i dagligdagen for et betydeligt antal mennesker. Og hvor der er brug for en specialiseret, udrednings-, behandlings- og rehabiliteringsindsats for at skabe en tilnærmelsesvis tålelig hverdag."
”Som mindre forening på området har vi gjort alt, hvad vi kan for at presse på for, at der skulle laves nationale kliniske retningslinjer for behandling for epilepsiområdet. Det kommer der heldigvis nu for børn og unge med epilepsi, og vi håber naturligvis, at det vil give behandlingen et løft. Men vi skal have hele voksenområdet med, og der skal – som de tre også skriver – langt større fokus på sammenhæng i indsatsen generelt. Foreningens egne rådgivningstelefoner gløder dagligt med beretninger fra virkeligheden, og vi har tiltagende svært ved at magte efterspørgslen på viden om, hvordan man skal løse de meget reelle problemer, som vitterligt findes. Så området fortjener et større politisk fokus og løft. Derfor hilser jeg debatindlægget velkomment, og håber at der lyttes.”
(Kilde: Dagens Medicin og Dansk Epilepsiforening)