08.07.2014

Hjernevenlige arbejdspladser

Mange erhvervsaktive har kognitive problemer. Svensk rapport peger på behov for hjernevenlige arbejdspladser
15 procent af de erhvervsaktive svenskere skønnes at have en kognitiv funktionsnedsættelse. En svensk forsker vurderer, at det ikke bare er et svensk problem.
”Vi kender ikke det helt præcise antal. Men uanset om det er større eller mindre, så er problemet stærkt undervurderet, og det er ikke kun et svensk problem,” fastslår professor Thomas Karlson. Han vurderer, at en tilsvarende tendens gør sig gældende i de øvrige industrialiserede lande.
Professor Thomas Karlson har sammen kollegaer lavet en rapport til Arbetsmiljö Verket. Her fremgår det, at slagtilfælde, Parkinsons sygdom, epilepsi, ADHD og stress kan være blandt rækken af neurologiske sygdomme, der kan give en kognitiv funktionsnedsættelse.
Kognitiv funktionsnedsættelse kan blandt andet påvirke hukommelse, samarbejdsevne, give anledning til misforståelser på grund af sprog- og læsevanskeligheder samt give problemer med at sidde i åbne kontormiljøer.
”Baggrunden for rapporten er, at kognitive krav i arbejdslivet er øget betydeligt hen over årene. Og derfor har Arbetsmiljö Verket ønsket at få mere viden på området,” siger Thomas Karlsson.
Budskabet er da også, at indretning af hjernevenlige arbejdspladser vil være til gavn ikke alene for folk med en kognitiv funktionsnedsættelse, men også for øvrige medarbejdere.
Rapporten anviser også konkret, hvordan arbejdspladsen kan skabe et arbejdsmiljø, så folk med kognitive funktionsnedsætteler fortsat kan beholde deres arbejde.
Måske skal vedkommende placeres i et cellekontor, hvor der er fred og ro fremfor i et storrumskontor, siger Thomas  Karlson.
Desuden understreger han, at de forskellige løsninger skal tilpasses den enkeltes behov.
Desværre er lidelsen ofte usynlig. Det er meget ulykkeligt, hvis folk tænker, at vedkommende er uengageret og inkompetent, fordi de reagerer anderledes end ’normalt’, påpeger Thomas Karlsson.
Desuden opfordrer han mennesker med kognitiv funktionsnedsættelse til selv at gøre en indsats for at få det bedre -men også til at være mere åbne om lidelsen. Selv om han erkender, at det kan være svært.
”Det er min opfattelse, at vi generelt er dårlige til at tilpasse arbejdsmiljøet til at rumme mennesker med den form for problemer. Konsekvensen er imidlertid, at de risikerer at miste fodfæste på arbejdsmarkedet,” frygter Thomas Karlsson. 
(Kilde: Videnscenter for Arbejdsmiljø)

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev