• Del siden med andre

Og nu til noget helt andet…

Dette blog-indlæg handler ikke om Epilepsihospitalet Filadelfia. Prøv at læse den sætning igen. Det er rigtig nok: Dette blot-indlæg handler ikke om Epilepsihospitalet Filadelfia. Af flere grunde… Dels fordi der ikke er noget nyt at fortælle. Dels fordi vi forventer, at der med vedtagelse af Finansloven er fundet en god midlertidig løsning. Men først og fremmest handler dette blogindlæg ikke om Epilepsihospitalet Filadelfia, fordi vi nu har brug for at tale om noget andet.

Det ”andet” vi skal tale om, er Dansk Epilepsiforening. Eller rettere Dansk Epilepsiforenings medlemmer. Eller for nu at være helt præcis… manglende medlemmer.

Hele 2011 har vi i Dansk Epilepsiforening haft fokus på at forbedre levevilkårene og behandlingen for mennesker, der har epilepsi i Danmark: Tidligt på året kæmpede vi mod en rædselsfuld fleksjob-reform. I foråret kæmpede vi mod lukning af Epilepsihospitalet. Senere satte vi før og under valget til Folketinget fokus på en række vigtige emner som tandskader, inklusion i folkeskolen, adgangen til fleksjob og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Umiddelbart efter valget og indtil for nylig kæmpede vi igen indædt for, at Epilepsihospitalet ikke skulle lukke…

At disse indsatser har medlemmernes interesse ser vi f.eks. på de positive tilbagemeldinger og vores konstant stigende antal venner på Facebook. Engagementet i ”epilepsisagen” på f.eks. Facebook bliver bare større og større. Og det skal alle I, der involverer jer, have tak for.

Derfor forstår vi ikke, hvorfor opbakningen til foreningen udebliver? Hvorfor melder de ti-tusindvis af mennesker med epilepsi, som vi dagligt laver fortalervirksomhed for, sig ikke ind?

Måske er du som læser dette medlem, måske er du ikke? Uanset hvad du er, vil vi gerne høre din mening, så brug kommentarfeltet her på bloggen og lad os få en dialog om noget helt andet end Epilepsihospitalet…

Af Landsformand Lone Nørager Kristensen

« Tilbage til bloglisten

 

Kommentarer

Viser resultaterne 1 til 4 av 4
 

Mie Sirich fra København

torsdag, 16-02-12 13:36

Kunne man forestille sig, at gøre medlemsskabet billigere for studerende? 400 om året er umiddelbart ikke meget, men det er altså en faktor for mig.

 

Hanne Abildgaard fra Skjern

onsdag, 07-12-11 20:23

Ja jeg er helt enig med de to forrige indlæg.
Det vil helt sikkert være en god ide med mere reklame for foreningen. Folk ved ikke hvor megen glæde man kan have af en patientforening.
På et tidspkt prøvede jeg at få pårørende til at melde sig ind i foreningen. Det var svært fordi der stadig klæber mange fordomme ved epilepsi. Folk ved ikke hvad epilepsi er, og man er nok lidt smådum i hovedet når man har epilepsi.
Det løber jeg selv af og til ind i.

 

birgitte hansen fra middelfart

tirsdag, 06-12-11 20:48

Ja undvære foreningen kan vi ikke,og jeg anbefaler også til alle. Men jeg tror at er mere synligt symbol på foreningen ville være en idé. Her tænker jeg på smykker og pind som hjerteforeningen har, sløjfer for. Brystkræft og aids, osv. Jeg tænker også på lyserød lørdag, som kræftens bekæmpelse har haft held med i div byer og butikker. Noget alment offentligt ,uden store lægelige forklaringer, kunne måske også være en idé.kræver selvfølgelig at vi medlemmer er mere aktive, men tror også det bør være muligt.:-))

 

Agnethe Jepsen fra Lemvig

tirsdag, 06-12-11 17:45

Ja, man forstår det jo ikke!! De er måske ikke klar over hvad de går glip af? Hvordan de kan bruge foreningen personligt og ikke "bare" til at kæmpe de store slag? (som vi sandelig er glade for i gør!!)
Kunne det tænkes at det var en god ide at udlevere en folder når patienter indlægges på Filadelfia? Eller måske få fremstillet nogle fede reklamer/billeder som man evt. kan hænge op på afdelingerne?
På børneafd vest hænger der nogle søde små maleriere med små vers på. Søde, men de har godt nok hængt der i mange år, så måske et par stykker kunne blive udskiftet?
Jeg er stor fortaler for foreningen, - også når vi er indlagt, men som jer oplever jeg, at folk nærmest ikke ved at i eksistere og det synes jeg er utroligt når man tænker på hvor nemt man kan finde alt på nettet.

 
 

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse  

ANBEFALINGER - DØM SELV

Stem her:
         

Mest populære

22.02.2011
Fremtiden er lys…(eller er den…?)
Læst 507 gang(e)


06.04.2010
Apotek løbet tør for kopimedicin
Læst 555 gang(e)


21.12.2010
Tendenser og det at være tendentiøs
Læst 143 gang(e)