• Del siden med andre

Vand og sol og epilepsi

Vand og sol kan give dig problemer, hvis du har epilepsi.

De generelle baderåd til personer med epilepsi:

•Hvis du skal bade, sejle eller dyrke vandsport – gør det aldrig alene!

• Når du skal i svømmehallen, swimmingpool eller ved havet så brug en farvestrålende badehætte, farvestrålende badevinger eller badering eller farvestrålende armbånd.

• Husk at fortælle livredderen om din epilepsi.

• Bad sammen med en person der har samme vægtklasse eller mere end dig selv, i tilfælde af du har brug for hjælp i vandet

• Gå ikke i vandet hvis du føler dig utilpas

Når medicinen bliver våd, hvis du fx. ror kajak eller dyrker sejlsport:

Er det, du opbevarer din medicin i, ikke vandtæt, eller trækker det kondens, så kan løsningen være en madkasse med gummimembran. Madkasserne med gummimembran kan købes i de fleste supermarkeder og i forskellige størrelser. Test det ved at lægge en eller anden pille i madkassen og læg madkassen i håndvasken, som er fyldt med vand.

Hvis solen kan give anfald:

Har du fotosensitiv epilepsi kan du have stor glæde af et par polaroidsolbriller, hvis du vil undgå gener fra lys, der reflekteres fra en urolig vandoverflade eller solskinnet gennem trætoppe, når du er ude og køre på cykel eller i bil. Kommer det blinkende lys pludseligt, kan du dække det ene øje til med hånden. Ved at det ene øje lukkes, nedsættes lyspåvirkningen og derved den irriterende virkning på hjernen.

Til toppen

SAMTALEFORUM

12. 05. 2013, 20:03
Andre der har en § 56 aftale?

09. 05. 2013, 15:19
Graviditet

27. 04. 2013, 22:52
Søskende med epilepsi?

13. 04. 2013, 00:24
Ung og epilepsi

31. 03. 2013, 20:48
D vitaminmangel