Foredrag om at miste sit barn grundet epilepsi

07. February 2019
18.00 - 21.00
Danhostel Ringsted , Sct. Bendtsgade 18 4100 Ringsted Danmark

Epilepsiforeningen Kreds Midtsjælland inviterer til foredrag med Gitte Bhutho. Hendes søn, Mike, døde i forbindelse med et langvarigt anfald. Hør hendes fortælling.

Epilepsiforeningen Kreds Midtvestsjælland holder generalforsamling for medlemmerne den 7. februar 2019 kl. 19.30. Men inden generalforsamlingen - kl. 18.00 - er dørene åbne for alle, der vil høre  en lille fortælling omkring livet med epilepsi og det at miste et barn på grund af epilepsi.

Det er Gitte Bhutho, der kommer og fortæller. Gitte er 47 år og gift med Jimmy på 10. år. De har 2 børn, Mike, der blev 24 år, og Emma, der er 16 år. Siden Mike blev 12 år, har deres liv været fyldt med sygdom, kampe med kommunen, skolen, sygehuset osv.

Mikes epilepsi starter meget roligt, men tog hurtig fart, så det gjorde, at familien måtte indrette sig efter, hvordan epilepsien lige havde lyst til at opføre sig.

Der vil være en sandwich og en sodavand til deltagerne til Gittes fortælling, og til generalforsamlingen vil der være kaffe, the og lidt wienerbrød eller kage til deltagerne. Vi vil meget gerne have tilmelding, så vi kan få bestilt til alle.

Tilmelding


Tilmelding senest 31. januar 2019.

Husk at oplyse navn og om du deltager i oplægget inden generalforsamlingen og/eller generalforsamlingen.