Knuthenborg Safaripark - OBS! Turen er aflyst

05. September 2021
08.10 - 18.00
Knuthenborg Safaripark , Knuthenborg Allé 4930 Maribo

Spændende tur til Knuthenborg Safaripark med kreds Midtvestsjælland

Søndag den 5. september har kredsen arrangeret en spændende tur til Knuthenborg Safaripark den største af sin slags i Nordeuropa, hvor vi skal opleve dyrene helt tæt på.

Knuthenborg byggede i 2020 Europas største elefantanlæg til 4 pensionerede cirkuselefanter, og i år er der åbnet et nyt tigeranlæg, hvor de 4 "gamle" tigre får selskab af en pensioneret cirkustiger fra Spanien.

Vi starter turen i Knuthenborg i selskab med en af de professionelle guider fra parken, der fortæller de gode historier om parken og dyrene.

Den guidet tur slutter ved Limpopoland, hvor vi finder selskabslokalet "Bæverhalehuset". Her skal vi have en lækker frokostplatte med lokale hjemmedyrkede råvarer.

Når vi har spist, fortsætter turen rundt i parken uden guide, og vi stopper ved de dyr, vi helst vil hilse på. Der er også tid til en tur med abebussen eller gennem tiger.- og ulveskoven. Ca. kl. 15.30 sættes kursen hjemad igen.

Pris
Turen koster 300,- kr. pr. person.
Deltagerbetalingen dækker bustransport, entré til Knuthenborg Safaripark, guidet rundvisning (45 min.), frokostplatte (ekskl. dikkevarer), kaffe/te i bussen under hele turen.

Tilmelding
Du tilmelder dig nederste på siden og sidste tilmeldingsfrist er d. 28. august 2021.

Opsamling med bus

 

Afgang

Hjemkomst

Roskilde st. (Sygehuset, Ny Østergade)           

08.10

18.00

Ringsted st.

08.50

17.25

Næstved, Rådemandshaven                           

09.25

16.55

Stensved, p-plads v/afk. 41                             

10.00

16.15

Det er ingen liftbus, men hvis man kan gå ind og ud af bussen, så kan evt. kørestol, rollator, klapvogn eller ligende medbringes, hvis de har en størrelse, så de kan gå ind i bagaerummet.

Ved spørgsmål til arrangementet kontakt Berit Andersen på mail eller på tlf.: 2064 7647

Epilepsiforeningen
Kreds Midtvestsjælland