Onlineoplæg om neuropsykologi og pædagogiske råd til forældre

31. May 2022
19.30 - 21.00

Vi gentager succesen og afholder igen et spændende onlineoplæg med neuropsykolog Louise Kolpen fra Filadelfia

Vær med til en hjemlig forårsaften på Teams, hvor Maria Elmsted Jensen fra Epilepsiforeningen byder velkommen til et hyggeligt onlineseminar om neuropsykologi og pædagogiske råd til forældre, bedsteforældre og fagpersoner mv. Halvanden time, hvor der også vil være plads til spørgsmål.

Psykolog Louise Kolpen holder oplægget ”Neuropsykologi og pædagogiske råd til forældre”. Det handler om nogle af de neuropsykologiske, sociale og personlige vanskeligheder børn og unge med epilepsi oftest oplever.

Louise arbejder til dagligt som neuropsykolog på Filadelfia, og indgår bl.a. i Specialrådgivningen om Epilepsi og er tilknyttet Børneskolen. Hendes arbejde tager udgangspunkt i at afdække nogle af de vanskeligheder, som børnene eller de unge har, men indeholder også rådgivning/samtaler til forældre og øvrige fagpersoner. 

Oplægget henvender sig til forældre og andre, der er interesseret i at lære lidt om de neuropsykologiske områder og samtidig få gode idéer til, hvordan man kan hjælpe og støtte sit barn i dette perspektiv.

Det praktiske
Arrangementet er gratis og åbent for alle (også ikke medlemmer).

Det foregår tirsdag d. 31. maj, kl. 19.30 til 20.30. Du kan logge på fra 19.20 for at teste kamera og lyd. Louise vil efterfølgende svare på spørgsmål indtil kl. 21.00.

Hvis du har spørgsmål til oplægget eller den praktiske afvikling i MS Teams, er du velkommen til at sende disse på mail til Maria Elmsted Jensen. 

Hvis du ikke er medlem af Epilepsiforeningen
kan du tilmelde dig ved at skrive en mail til Epilepsiforeningen, eller kontakte landskontoret på tlf.: 6611 9091.

Arrangør
Arrangementet er lavet i samarbejde mellem Specialrådgivning om Epilepsi og Epilepsiforeningen.