Målet for oplægget er at give et indblik i hjernens opbygning, og hvordan ser mønstre ud, når vi kommer i pressede situationer og så selvfølgelig, hvad gør vi, og hvordan kan det bruges.

At kunne håndtere hverdagens både små og store situationer kan være en udfordring, og hjernen er ikke altid logisk i sin måde at hjælpe dig på. Hjernen prøver efter bedste evne at iscenesætte dig, når den kan mærke at noget vigtigt er på spil. Samtidig virker det til at det at være under pres eller stress, indimellem har stor betydning for mennesker med epilepsi.

Udfordringen er at, når du kommer i en anspændt situation, skruer hjernen op for krop og stresshormoner og ned for hovedet. I en moderne kontekst er der behov for det modsatte – nemlig at min hjerne hjælper mig med at finde balancen og dermed kontrollen i situationen.

Hjernen og menneskelig adfærd er dybt fascinerende, men hjernen er også mangelfuld eller forældet om man vil. Det ubevidste og automatiske fylder langt mere end vi mennesker bryder os om at tænke – især under pres.