Kom til et spændende og gratis informationsmøde og få indsigt i, hvordan genetiske test baner vejen for mere præcis og personlig behandling af epilepsi
I disse år sker der banebrydende fremskridt inden for genetik – og det har stor betydning for behandlingen af epilepsi. Genetiske test kan hjælpe lægerne med at finde mere målrettede behandlinger; især for dem med svært behandlelig epilepsi.
👉 Men hvad betyder det i praksis? Og hvor langt er vi egentlig kommet?
Til at gøre os klogere har vi inviteret Professor Rikke Steensbjerre Møller, Epilepsihospitalet Filadelfia – en af landets største kapaciteter inden for epilepsigenetik og personlig medicin.
Rikke er kendt for og god til at gøre komplekse emner både spændende og til at forstå – også for os uden for laboratoriet!
📅 Tid og sted: 8. oktober – Medicinerhuset, Aalborg Universitetshospital, kl. 19.00
✅ Det er gratis at deltage.
🍏 Der serveres frugt og vand.
🗣️ Du kan møde repræsentanter fra foreningen og få masser af informationsmateriale med hjem.
Alle er velkomne – også dig, der bare er nysgerrig.
OBS! Er du ikke medlem af Epilepsiforeningen, så send os en mail og skriv hvem der ønsker at deltage, så tilmelder vi dig.
Vi glæder os til at se dig!
