Hvad sker der i hjernen under et anfald?

I menneskets hjerne er der ca. 100 milliarder nerveceller, der alle står i forbindelse med hinanden gennem et kæmpemæssigt netværk. I den normale hjerne hersker der en fin balance mellem de signalstoffer, der henholdsvis stimulerer og hæmmer nervecellerne.

Nervecellerne påvirker hinanden på den måde, at hvis én nervecelle begynder at sende for mange signaler, vil de normale nerveceller som ligger omkring omgående prøve at dæmpe aktiviteten, så den ikke forstyrrer de andre. Men hvis nogle grupper af nerveceller ”bryder ud” af fællesskabet, og sender signaler på egen hånd, opstår der et epileptisk anfald. Nervecellerne i netværket arbejder dermed ukontrolleret, og man kan sammenligne det med en form for ”jordskælv” i hjernen, hvor det epileptiske området er epicenteret.

Hvordan anfaldet kommer til at vise sig, afhænger nemlig af, hvor epicenteret er lokaliseret i hjernen, hvilke funktioner dette området varetager, styrken på skælvet, og om skælvet spreder sig til andre hjerneområder. Ligger epicenteret eksempelvis nær områderne for sprogfunktioner, får personen sprogproblemer under anfaldet. Ligger det i området, som er ansvarlig for motoriske funktioner, vil anfaldet præges af for eksempel vridende bevægelser, kroppen stivner eller man får trækninger.

Her kan du læse mere, om hvordan anfald ser ud alt efter hvor i hjernen, de starter

Typisk for epilepsianfald er to ting: dels unormale aktiviteter, dels at de normale funktioner i det påvirkede område ikke fungerer mens anfaldet står på. Hjernens fint integrerede funktioner bringes således mere eller mindre ud af spil under anfaldet, og som regel også et stykke tid efter.

De fleste epilepsianfald medfører, at nervecellernes energiforbrug stiger med flere hundrede procent, og det er ikke sundt for dem. Det giver en ubalance i nervecellerne, som medfører et omfattende rengøringsarbejde, når anfaldet er forbi. Dette forklarer bl.a. hvorfor mange epilepsianfald medfører funktionsforstyrrelser, som strækker sig væsentligt længere end selve anfaldet.

De fleste epilepsianfald indebærer, at man helt eller delvis mister kontrollen over sig selv, idet hjernen i forbindelse med anfaldet mister sin kontrol over kroppens funktioner. Hjernens fint integrerede funktioner bryder sammen i nogle få sekunder eller minutter, og genopbygges med større eller mindre hastighed bagefter. Det ufrivillige kontroltab, som anfaldet medfører for den enkelte, er helt centralt for at forstå epilepsi; dels som neurologisk sygdom, dels som væsentlig baggrund for det ubehag, mange med epilepsi oplever.

Heldigvis genvinder hjernen i langt de fleste tilfælde hurtigt kontrollen, således at anfaldet stopper af sig selv indenfor 2-3 minutter. I de ret sjældne tilfælde, hvor denne ”nødbremse” ikke er tilstrækkelig effektiv, fortsætter anfaldet i det der kaldes status epilepticus. Dette er en alvorlig tilstand, der skal behandles hurtigt og effektivt.

Sådanne hjernefunktionsforstyrrelser kan, om end ikke altid, registreres med elektroencefalografi (EEG) som synkrone udladninger med en karakteristisk form.

Gør noget godt for dig selv og andre med epilepsi

Bliv medlem af Epilepsiforeningen for 275 kr. (normalpris 300 kr.) det første år. Eller
meld hele hustanden ind for 375 kr.

Vi tilbyder blandt andet:
- Rådgivning - sociale aktiviteter
- forskning - viden - politisk og faglig diaglog 

GÅ TIL WEBSHOP