Status epilepticus -når anfaldet ikke selv stopper

Status epilepticus defineres som vedvarende eller gentagne epileptiske anfald, hvor man ikke kommer til sig selv imellem anfaldene, af en varighed over 30 minutter

Langt de fleste epilepsianfald varer højest to minutter, og stopper af sig selv. Det er derfor ikke nødvendigt at give nogen ekstra form for behandling. Men, når mekanismen som gør at et anfald stopper spontant svigter, kan epilepsianfald udvikle sig til en vedvarende epileptisk tilstand, som kaldes status epilepticus.

Alle typer af anfald kan forekomme som status epilepticus, men især generaliseret tonisk-klonisk status epilepticus er en akut behandlingskrævende tilstand. Efter 30 minutters vedvarende anfaldsaktivitet er der en betydelig risiko for blivende hjerneskade og død.

Fordi generaliserede tonisk kloniske anfald, (GTK) sjældent varer mere end 1-2 minutter, maximalt 5 minutter, er der i dag enighed om en praktisk definition for GTK status som anfaldsaktivitet som varer over 5 minutter.

Man opdeler status epilepticus i konvulsiv status (anfald med kramper) og non-konvulsiv status (fokalt anfald med påvirket bevidsthed eller absence status).

Status epilepticus ses ofte i forbindelse med medicinsvigt, men det kan også være personens første anfald.

Man behøver ikke at have epilepsi for at få status epilepticus. I mange tilfælde kan det også være det første tegn på hjerneblødninger, blodpropper eller svulster i hjernen. Men epilepsi er dog en stor enkeltstående risikofaktor for status epilepticus.

Personlig behandlingsplan til akutte situationer

Det er altid vigtigt at få drøftet med behandlingsstedet, hvilke individuelle forholdsregler, der gør sig gældende i netop dit tilfælde, det øger trygheden, ikke bare for dig selv, men også for dine pårørende.

For alle- både børn og voksne- som ofte har langvarige anfald, som i praksis vil sige mere end 4 minutter eller ophobede anfald, som i praksis betyder anfald, der f. eks. kommer med 10-60 minutters mellemrum, bør der udarbejdes en personlig behandlingsplan, hvor det angives, hvornår og hvor meget akut anfaldsbrydende medicin der skal gives, og information om tilkaldelse af ambulance.

Informationen skal kunne videregives til de støttepersoner, som er omkring personen med epilepsi i det daglige, eksempelvis pårørende og personale i dag og botilbud.

Behandlingsvejledninger ved status epilepticus

Dansk Pædiatrisk Selskab har udarbejdet denne vejledning til børn

Dansk Neurologisk selskab (DNS) har udarbejdet denne behandlingsvejledning til voksne