Status epilepticus -når anfaldet ikke selv stopper

Langt de fleste epileptiske anfald stopper af sig selv. Hvis et anfald, i sjældne tilfælde, ikke ophører i løbet af få minutter, eller hvis det ene anfald afløser det andet, uden man er kommet til sig selv, kalder man det status epilepticus.
Der findes forskellige typer af status epilepticus, afhængig af hvilke dele af hjernen, der er involveret i anfaldene. Status epilepticus er relativ sjældent, men skal behandles hurtigst muligt, da langvarige anfald giver risiko for skader i hjernen og kan udvikle sig til en livstruende situation.

De fleste, der får status epilepticus, er personer som IKKE i forvejen har epilepsi, men som får anfald på grund af en akut skade i hjernen. Det kan være hjerneblødning, hjernebetændelse eller lignende.

Hos personer, der i forvejen har epilepsi, er den hyppigste årsag til status epilepticus, at man har glemt at tage sin medicin, eller medicinen er taget forkert. I visse tilfælde kan status epilepticus også opstå som konsekvens af en infektion, stress eller søvnmangel, som kan forværre anfaldene.

Man opdeler status epilepticus i konvulsivt status epilepticus og non-konvulsivt status epilepticus.

Konvulsivt status epilepticus er tonisk-klonisk anfald over 5 minutter eller gentangenden tonisk-klonisk anfald, hvor patienten ikke genvinder fuld bevidsthed imellem anfaldene.

Non-konvulsiv status epilepticus er epileptiske anfald over 10 minutter med bevidsthedspåvirkning, men uden motoriske symptomer (fx absence anfald).

Personlig behandlingsplan til akutte situationer

Det er altid vigtigt at få drøftet med behandlingsstedet, hvilke individuelle forholdsregler, der gør sig gældende i netop dit tilfælde i forbindelse med anfaldsbehandling. Det øger trygheden, ikke bare for dig selv, men også for dine pårørende.

For både børn og voksne, som har langvarige anfald (status epilepticus) eller ophobning af anfald, bør der udarbejdes en personlig behandlingsplan. I denne angives, hvornår og hvor meget anfaldsbrydende medicin, der skal gives, og hvornår der skal tilkaldes en ambulance.

Informationen skal kunne videregives til de omsorgspersoner, som er omkring personen med epilepsi i det daglige.

Her kan du hente skemaet “Min epilepsi” (pdf), der kan bruges til at informere om typer af anfald samt håndtering af anfald.