Godartede neonatale anfald er et selvbegrænsende, kortvarigt epilepsisyndrom, også kaldet femte-dags-kramper.
Godartede neonatale anfald, ikke-familiære
Forekomst
Omkring 7 % af neonatale krampeanfald er godartede, ikke-familiære neonatale anfald. Rammer lidt oftere drenge end piger. Af ukendte årsager lader det til, at forekomsten er faldet de senere år.
Debuttidspunkt
90 % af børnene har anfald mellem 4. og 6. levedøgn, resten mellem 1. og 7. levedøgn.
Årsag
Der er mange teorier om baggrunden for femte-dags-kramper. Nogle mener, at de er betinget af faktorer i omgivelserne, på grund af den variation, der er i forekomsten; andre, at de er betinget af akut zink-mangel, som man har kunnet se i spinalvæsken hos nyfødte med femte-dags-kramper, virusinfektioner især rotavirus, eller ernæring. Der er ikke medicinsk enighed om en endelig årsag.
Anfaldsbeskrivelse
Typisk ses serier af kloniske anfald. I begyndelsen ses kloniske anfald i den ene side af kroppen, der kan skifte side og kun sjældent er tosidede. Anfaldende ledsages i 1/3 af tilfældene af apnø. De enkelte anfald i serien er kortvarige, 1-3 minutter, i begyndelsen adskilt af pauser, men senere hen i sammenhæng.
Forløb
Anfaldene ses hos det i øvrigt raske spædbarn og varer typisk 20 timer (op til 3 døgn). Herefter forsvinder de af sig selv. Barnets udvikling vil i langt den overvejende del af tilfældene være fuldstændig typisk.
Psykosociale konsekvenser
Der er oftest ikke psykosociale konsekvenser senere i barnets liv.
Værd at vide
Diagnosen er en såkaldt eksklusionsdiagnose. Dvs. man skal sikre sig, at der ikke er behandlingskrævende årsager til anfaldene, og at der ikke er tale om den familiære, knap så godartede variant, som dog er meget sjælden.
Et sikkert tegn på, at der må være tale om et andet epilepsisyndrom er, hvis der forekommer toniske anfald.
Tak til Helle Hjalgrim
Teksten er lavet i samarbejde med speciallæge Helle Hjalgrim, som har sagt god for beskrivelserne af epilepsierne på børneområdet.