Mesial Temporallaps Epilepsi - MTLE

Størstedelen af alle epileptiske anfald har ophav i temporallapperne. Den mest almindelige er formentlig mesial temporallapsepilepsi, som skyldes hippocampussclerose.

Forekomst

Syndromet er det mest almindelige epilepsisyndrom, men der eksisterer ikke sikre tal for forekomsten.

Der er ingen forskel på hyppigheden hos drenge og piger. Blandt børn med temporallapsanfald har de 60 % MTLE på baggrund af hippocampussclerose.

Debuttidspunkt

Mesial temporallapsepilepsi (MTLE) debuterer oftest omkring 4-16 års alderen, debut før 4 år er sjældent. Anfaldene ved MTLE viser sig tidligere, end anfald ved andre epilepsier med udspring i temporallapperne.

Årsag

Syndromet er delvist defineret ved tilstedeværelsen af hippocampussclerose. Foruden denne har man i vævsprøver fra epilepsikirurgi kunnet påvise tilstedeværelsen af en anden medvirkende misdannelse. Man ved, at feberkramper kan disponere til hippocampussclerose. I visse tilfælde er der genetiske årsager til udviklingen af feberkramper, og disse gener kan siges sekundært at medføre MTLE med hippocampussclerose.

Anfaldsbeskrivelse

Mennesker med MTLE har sædvanligvis en forhistorie med feberkramper, traumer, iltmangel og intrakranielle infektioner. Typisk vil de første afebrile anfald være fokale anfald med forskellige ledsagesymptomer eller generaliserede kramper.

Den mest almindelige anfaldstype er fokale anfald og forekommer hos omkring 90 %. Det første og hyppigste symptom er en aura bestående af en opadstigende fornemmelse i mellemgulvet, næsthyppigst (20-30 %) oplever angst under anfaldet. Andre almindelige fænomener kan være deja-vu, jamais-vu, lugt- eller smagshallucinationer eller oplevelse af micropsi eller macropsi.

Længere henne i forløbet sker der en udvikling af de fokale anfald til at være fokale anfald med påvirkning af bevidstheden (fjernhed, stirren) og automatismer, f.eks. planløs pillen eller gentagne mundbevægelser (smasken eller tyggen). Sjældent udvikler disse sidstnævnte anfald sig til generaliserede tonisk-kloniske anfald.

I MTLE vil der ofte være en betydelig påvirkning efter anfaldene. Personen kan opleve betydelig træthed, hovedpine, taleproblemer, koncentrationsvanskeligheder m.m.

Forløb

Der er stor variation i effekten af behandling. I omkring 50 % af tilfældene er de epileptiske anfald medicinsk ubehandlelige, og epilepsikirurgi har vist sig som et glimrende alternativ.

Omkring 30 % kan behandles relativt tilfredsstillende med epilepsimedicin og kunne formentlig hjælpes yderligere af kirurgi. 20 % har kun enkeltstående anfald og behandles tilfredsstillende med medicin.

Psykosociale konsekvenser

Der kan, især senere i forløbet, være en ganske høj anfaldshyppighed, og efter anfaldene vil der som regel være træthed, hukommelsesproblemer og opmærksomhedsproblemer. Både hukommelsesproblemer og opmærksomhedsproblemer kan være til stede i timer, op til et døgn efter anfald. Efterhånden som der har været mange anfald over tid, vil der komme mere permanente hukommelsesvanskeligheder. Det er også almindeligt, at der i stigende grad tilkommer koncentrationsproblemer. Hos nogen ses også eksekutive vanskeligheder. De allerfleste personer med MTLE er normalt begavede, men må ofte afbryde uddannelsesforløb eller arbejde, når anfaldshyppigheden bliver for stor. Da der endvidere er en let forhøjet risiko for at udvikle psykotiske episoder, kan denne epilepsi samlet set have meget alvorlige konsekvenser.

De børn der opereres, bliver i mange tilfælde anfaldsfri, og formentligt af den grund bliver de ofte bedre til at koncentrere sig. Hvis de også kan undvære medicinen, vil de i mange tilfælde også opnå et lidt bedre kognitivt tempo. Dermed kan de bedre udnytte deres kognitive potentialer. Men vanskeligheder, der stammer fra det syge og derfor fjernede væv, vil forsat bestå. Det kan f.eks. være indlæring af sprogligt og/eller visuospatialt materiale.

Værd at vide

Den internationale faglige epilepsiorganisation ILAE (International Leauge Against Epilepsy) anbefaler generelt vurdering med henblik på epilepsikirurgi, hvis der ikke er opnået anfaldsfrihed efter 2 relevante og velafprøvede epilepsipræparater. Det gælder også i forbindelse med MTLE. Gennemsnittet af afprøvede medikamenter overstiger langt dette antal, for de danske patienter, der indgår i udredningsforløb med henblik på kirurgi.

Tak til Helle Hjalgrim

Teksten er lavet i samarbejde med speciallæge Helle Hjalgrim, som har sagt god for beskrivelserne af epilepsierne på børneområdet.