Myoklon astatisk epilepsi

Myoklon astatisk epilepsi findes i to former. Godartet og ondartet.

Godartet Myoklon astatisk epilepsi

Den ene form ses hos småbørn, og begynder oftest i 1-6 års alderen.

Børnene har ofte to typer anfald, som dog ikke begge behøver at være til stede. Dels ses myoklonier, det vil sige enkelte ryk i hoved og lemmer, dels astatiske anfald, hvor barnet bliver slapt som en kludedukke, synker sammen eller får hovedtab, nikker med hovedet eller har håndslip. EEG er ofte normalt, men kan vise epileptiske forandringer. De fleste tilfælde er godartede og forsvinder efter 1-2 år, men mindre godartede varianter findes. Behandlingen kan være vanskelig.

Børn med den mere godartede myoklon astatisk epilepsi vil oftest have anfald gennem nogle år, og vil oftest kun få lettere senfølger i form af indlæringsproblemer. Epilepsien vil ofte stoppe i skolealderen. Sædvanligvis må man bruge flere forskellige medikamenter, for at holde anfaldene i skak.

Ondartet Myoklon astatisk epilepsi

Den anden form er mere ondartet.

Anfaldene starter fra 1 til 5 års alderen.

De består oftest af et spjæt med arme eller ben, og herefter fuldstændig slaphed (astatiske anfald), hvor børnene taber hovedet, nikker eller falder omkuld på gulvet. Derudover kan der ses fjernhedstilfælde eller krampeanfald. EEG-undersøgelsen kan bidrage til at stille diagnosen.

Børnene er oftest normalt udviklede, når anfaldene begynder. Hos ca. halvdelen vil man se, at børnenes udvikling stopper, at de bliver forsinket i udviklingen og mentalt retarderede.

Til trods for medicinsk behandling, vil disse børn oftest blive ved med at have anfald, også op i voksenalderen.

Tak til Helle Hjalgrim

Teksten er lavet i samarbejde med speciallæge Helle Hjalgrim, som har sagt god for beskrivelserne af epilepsierne på børneområdet.