Angst og mentalt helbred med epilepsi

Hej allesammen, Først og fremmest, så vil jeg gerne lige hurtigt sige undskyld for det lange opslag :p Jeg er ikke særlig god til at formulere mine tanker i bare et par sætninger. Mit navn er Julie og jeg er 22 år gammel. Jeg fik stilt diagnosen juvenil myoklon epilepsi (JME) som 13-årig, og har i løbet af de sidste 9 år (kun) haft 4 anfald i alt. Jeg er på antiepileptisk medicin som virker præcist som det skal, og har desuden ingen bivirkninger, så jeg er i bund og grund i stand til at leve et helt normalt liv. Men alligevel har jeg gået og følt næsten konstant angst og frygt for at få et nyt anfald siden det sidste tilfælde (som var for et halvt år siden nu og var grundet af, at jeg kom til at tage en dobbelt dosis af min medicin), og går derfor og leder efter mulige tegn på et anfald hele tiden. Jeg har aldrig før følt frygt for eller haft nogle som helst problemer med min epilepsi, så det at jeg nu ikke kan gå en dag uden at overanalysere alt hvad jeg gør, siger, tænker, og hvordan jeg generelt har det er en meget stor og følelsesmæssigt udmattende omvæltning for mig, som nu også påvirker min dagligdag. Jeg har snakket med både epilepsilæge samt rådgivere om min angst, som alle har fortalt mig, at det lyder som en meget almindelig reaktion efter at man har oplevet noget traumatisk (som f. eks. at kunne huske opbygningen til et anfald, som var tilfældet for mig). Men jeg ville alligevel gerne høre, om der er nogle af jer, som har været i lignede situationer (eller har haft det på samme måde), og om I så har nogle råd til, hvordan man kan håndtere/kæmpe imod angsten? Jeg har nemlig ikke rigtig nogle i min nærmeste venne- eller familiekredser som har epilepsi, hvilket jo så betyder, at de ikke rigtig kan forstå hvordan jeg har det, så jeg kan af og til godt føle mig ret alene med alt dette. Og jeg er kun lige begyndt at tale med en rådgiver om dette, så jeg ved stadigvæk ikke rigtig, hvordan jeg kan gøre noget ved min angst for epilepsi. Tak fordi I gad læse med, og tak til jer som gider dele jeres historier/råd med mig. Det betyder virkelig meget for mig :)
  • 14.03.2019
    Svar fra: Julie

    Hej allesammen,
    Først og fremmest, så vil jeg gerne lige hurtigt sige undskyld for det lange opslag :p Jeg er ikke særlig god til at formulere mine tanker i bare et par sætninger.
    Mit navn er Julie og jeg er 22 år gammel. Jeg fik stilt diagnosen juvenil myoklon epilepsi (JME) som 13-årig, og har i løbet af de sidste 9 år (kun) haft 4 anfald i alt. Jeg er på antiepileptisk medicin som virker præcist som det skal, og har desuden ingen bivirkninger, så jeg er i bund og grund i stand til at leve et helt normalt liv. Men alligevel har jeg gået og følt næsten konstant angst og frygt for at få et nyt anfald siden det sidste tilfælde (som var for et halvt år siden nu og var grundet af, at jeg kom til at tage en dobbelt dosis af min medicin), og går derfor og leder efter mulige tegn på et anfald hele tiden. Jeg har aldrig før følt frygt for eller haft nogle som helst problemer med min epilepsi, så det at jeg nu ikke kan gå en dag uden at overanalysere alt hvad jeg gør, siger, tænker, og hvordan jeg generelt har det er en meget stor og følelsesmæssigt udmattende omvæltning for mig, som nu også påvirker min dagligdag. Jeg har snakket med både epilepsilæge samt rådgivere om min angst, som alle har fortalt mig, at det lyder som en meget almindelig reaktion efter at man har oplevet noget traumatisk (som f. eks. at kunne huske opbygningen til et anfald, som var tilfældet for mig). Men jeg ville alligevel gerne høre, om der er nogle af jer, som har været i lignede situationer (eller har haft det på samme måde), og om I så har nogle råd til, hvordan man kan håndtere/kæmpe imod angsten? Jeg har nemlig ikke rigtig nogle i min nærmeste venne- eller familiekredser som har epilepsi, hvilket jo så betyder, at de ikke rigtig kan forstå hvordan jeg har det, så jeg kan af og til godt føle mig ret alene med alt dette. Og jeg er kun lige begyndt at tale med en rådgiver om dette, så jeg ved stadigvæk ikke rigtig, hvordan jeg kan gøre noget ved min angst for epilepsi.

    Tak fordi I gad læse med, og tak til jer som gider dele jeres historier/råd med mig. Det betyder virkelig meget for mig 🙂

Skriv et svar til indlægget

*

*

Deltag i debatten
Hvis du ønsker at deltage i debatten kan du klikke dig ind under en af indlæggene ude til venstre og skrive dit eget svar eller du kan vælge at oprette en nyt indlæg nedenfor.
Opret ny indlæg
Hvis du ønsker at oprette en nyt indlæg som andre kan deltage i skal du klikke på nedenstående knap.
Tilbage til forum forsiden

Seneste emner