Gode råd til nærmeste

Hej alle, Jeg er en af de uheldige, der lider af epilepsi, og er derfor oftest indlagt på hospitalet, da min hjerne bliver forstyrret og jeg får et epileptisk anfald. Dog har jeg rigtig mange erfaringer med pårørende og bekendte, som ikke helt ved, hvordan de skal takle situationen, når man indlægges. Det er selvfølgelig individuelt, hvordan man som offer til denne sygdom ønsker at de pårørende opfører sig, så jeg kan kun tale om det fra mit eget perspektiv. Det stresser mig helt vildt meget, hvis jeg er indlagt, og jeg får uvarslet besøg af en gruppe mennesker. Det er ikke noget, jeg personligt bryder mig om. Desuden synes jeg også, at det er stressende, hvis man bliver kimet ned på sin mobiltelefon, fordi folk vil vide, hvordan det står til. Jeg ved godt, hvorfor de gør det, og det hele kommer fra et hjertevarmt sted. Hvis jeg kunne sige noget til alle de pårørende, ville jeg sige, at det er meget bedre, hvis de spørger den sygdomsramte, hvordan de helst vil have man skal reagere i sådanne situationer eller også kan man også med fordel sende blomster og et kort, da dette i hvert fald ville glæde mig meget mere. Håber ikke dette kommer ud på en forkert måde. Hav en god dag!
  • 25.06.2019
    Svar fra: Signe Eriksen

    Hej alle,

    Jeg er en af de uheldige, der lider af epilepsi, og er derfor oftest indlagt på hospitalet, da min hjerne bliver forstyrret og jeg får et epileptisk anfald.

    Dog har jeg rigtig mange erfaringer med pårørende og bekendte, som ikke helt ved, hvordan de skal takle situationen, når man indlægges. Det er selvfølgelig individuelt, hvordan man som offer til denne sygdom ønsker at de pårørende opfører sig, så jeg kan kun tale om det fra mit eget perspektiv.

    Det stresser mig helt vildt meget, hvis jeg er indlagt, og jeg får uvarslet besøg af en gruppe mennesker. Det er ikke noget, jeg personligt bryder mig om. Desuden synes jeg også, at det er stressende, hvis man bliver kimet ned på sin mobiltelefon, fordi folk vil vide, hvordan det står til. Jeg ved godt, hvorfor de gør det, og det hele kommer fra et hjertevarmt sted.

    Hvis jeg kunne sige noget til alle de pårørende, ville jeg sige, at det er meget bedre, hvis de spørger den sygdomsramte, hvordan de helst vil have man skal reagere i sådanne situationer eller også kan man også med fordel sende blomster og et kort, da dette i hvert fald ville glæde mig meget mere.

    Håber ikke dette kommer ud på en forkert måde.

    Hav en god dag!

  • 23.07.2019
    Svar fra: Sígne
  • 30.07.2019
    Svar fra: Tina

    Som kronisk syg kan man også nemt føle sig til besvær og komme til at gå meget alene med sine tanker. Det har jeg selv tendens til. Men jeg vil opfordre alle til at prøve at gøre det til en vane engang imellem at tage en snak med de nærmeste om de drømme og ønsker man har til fremtiden – trods sygdom – og også om hvad man frygter. Det kan virkelig lette at få taget de snakke. Og selvom epilepsi – og mange andre kroniske sygdomme – ikke er dødelige, så kan det alligevel sætte en masse tanker igang om hvad der skal ske, når man går bort. Der vil jeg opfordre til at udfylde dokumentet Min sidste vilje, så du selv gør dig klart, hvad du ønsker og dine pårørende også ved hvad de skal forholde sig til. Man kan eventuelt bruge dokumentet som en anledning til at få sat gang i de svære samtaler.

Skriv et svar til indlægget

*

*

Deltag i debatten
Hvis du ønsker at deltage i debatten kan du klikke dig ind under en af indlæggene ude til venstre og skrive dit eget svar eller du kan vælge at oprette en nyt indlæg nedenfor.
Opret ny indlæg
Hvis du ønsker at oprette en nyt indlæg som andre kan deltage i skal du klikke på nedenstående knap.
Tilbage til forum forsiden

Seneste emner