• 27.10.2017
    Svar fra: marie

    Hej mor til 18 årig

    Det lyder til at du beskriver mig da jeg var teenager. Jeg fik epilepsi som 15 årig. Jeg var først 19 da jeg begyndte at tage min medicin. Jeg var 17 da de officielt sagde at der var tegn på epilepsi. De første par år gik der ca 6 måneder imellem hvert anfald. Men da jeg begyndte at gå i byen, blev det markant højere, især efter minus søvn. Jeg var også festryger, og fik især anfald hvis man tog en morgensmøg, jeg lærte hurtigt at dette var et no no. Bare tanken om det nu gør ondt i maven. Jeg ryger ikke længere, jeg tager min medicin, og har måske en enkelt genstand hvert halve år til en special lejlighed. Men jeg husker teenager alderen tydeligt, hvor meget jeg gerne vil kunne det samme som mine venner, hvor svært det var at acceptere at jeg var syg (for resten af mit liv), hvor svært det var at skulle acceptere at jeg ville være på medicin resten af mit liv. Det var en beslutning jeg selv skulle komme til, en accept af denne nye realitet. Det er virkelig svært når man er ved at udvikle sig fra teenager til voksen. Min epilepsi blev så slem at jeg ikke kunne leve sådan længere, først som 21 årig blev jeg anfaldsfri i min første længere periode. Det havde noget at gøre med rigtig medicin og dosering. Jeg er nu på min 5 medicin efter det.

    Jeg er 31 idag og har levet rimelig smertefrit, i år har dog været særdeles slemt, da min medicin ikke virkede længere, den næste jeg fik, oplevede jeg de sjældne bivirkninger og var nærmest psykotisk, jeg er nu på en ny en og forhåbentlig er det en vinder.

    Jeg ved også at med den medicin jeg tog som 21 årig, gik igennem leveren med en styrke som gjorde at hver genstand talte dobbelt, det var slemme tømmermænd.

    I baghovedet ville jeg ønske mine forældre havde været bedre til at presse på med medicin tidligere, men jeg husker min stædighed som teenager og tror ikke det ville have gjort en forskel. Måske han har brug for at snakke med andre epileptikere der har gået igennem det samme? Jeg ved i hvert fald jeg har prøvet mine grænser af.

    Jeg kan mærke mine anfald før de kommer nu og stoppe dem, men heldigvis på ny medicin har jeg ikke oplevet optalt til anfald, så det tyder godt.

    Håber han er okay, og hvis han vil snakke med andre der har været i hans sted, så må du sige til.

    Med venlig hilsen Marie

  • Deltag i debatten
    Hvis du ønsker at deltage i debatten kan du klikke dig ind under en af indlæggene ude til venstre og skrive dit eget svar eller du kan vælge at oprette en nyt indlæg nedenfor.
    Opret ny indlæg
    Hvis du ønsker at oprette en nyt indlæg som andre kan deltage i skal du klikke på nedenstående knap.
    Tilbage til forum forsiden

    Seneste emner