• 22.05.2017
    Svar fra: Jeanette

    Hej.

    Jeg kan se, at indlægget er ved at være nogle måneder gammelt, men jeg tilføjer alligevel lidt (meget) 😉

    Jeg bliver snart 23 år og har haft epilepsi siden jeg gik i 8. klasse(2009). Jeg startede først op på medicinen i 2010 og siden da, er alt gået ned ad bakke. Jeg troede, at jeg skulle være soldat i Søværnet, være politimand(kvinde), være ambulancefører og derefter paramediciner. Min epilepsi satte en brat stopper for dette, fordi jeg jo tager medicin. Jeg måtte heller ikke tage kørekort i mange år, det er jeg først kommet i gang med i år efter 5 års ventetid. Jeg har haft kronisk hovedpine siden 7. klasse med gentagende migræneanfald. Den daglige hovedpine er kun blevet værre(om det er medicinen eller selve epilepsien vides ikke), dog har jeg heldigvis ikke så mange migræneanfald mere.
    Jeg SKAL sove mindst 8 timer om natten og meget gerne lige tage 1½ time, når jeg kommer hjem eller slappe TOTALT af! Jeg har simpelthen ikke overskuddet! Nu er jeg heldigvis snart færdig som SOSU-hjælper og det fryder mig! Jeg måtte stoppe på sygeplejeskolen, da jeg ikke havde overskud til at læse de 3-4 timer, man gjorde hver dag. Gymnasiet var bestemt heller ikke en fryd, og jeg havde midlertidig stress af flere omgange, hvor jeg ikke måtte lave alle de opgaver, vi havde for, da jeg ellers ville få anfald. På det tidspunkt varerede mine anfald 25-30 min. MED kramper, så jeg var totalt opbrugt efter et sådant anfald. Jeg var ikke mig selv i helt op til en måned bagefter!

    Nu håber jeg, at min epilepsi er kontrolleret, jeg har i hvert fald ikke haft et anfald siden januar 2016, og er som sagt i gang med kørekort – har aldrig været mere lykkelig! Jeg har skiftet medicin af 3 omgange, så nu håber jeg, at dette virker.
    Jeg er stadig meget træt, og det tærer på kræfterne og sindet, når man gerne vil så meget – jeg er jo stadig ung! Jeg har måttet erkende i en ung alder, at jeg altså bare skal passe på, og at min arbejdsuge ikke skal være på mere end 30 timer. Jeg glæder mig til den dag, jeg bliver mor, men jeg “frygter” det også, for hvor meget tid har man egentligt til børnene, og vil man blive så stresset pga. opgaver og træthed, at man får anfald?

    Håber, at mit MEGET lange og personlige svar, gav dig lidt at “arbejde” med 🙂 Skriv endelig, hvis du har flere spørgsmål!

  • Deltag i debatten
    Hvis du ønsker at deltage i debatten kan du klikke dig ind under en af indlæggene ude til venstre og skrive dit eget svar eller du kan vælge at oprette en nyt indlæg nedenfor.
    Opret ny indlæg
    Hvis du ønsker at oprette en nyt indlæg som andre kan deltage i skal du klikke på nedenstående knap.
    Tilbage til forum forsiden

    Seneste emner