Få svar på spørgsmål om daginstitution og skolegang

Nedenfor vil vi svare på nogle af de spørgsmål, der kan komme i forbindelse med daginstitution og skole.

Hvad skal daginstitutionen/skolen vide om mit barns epilepsi?

  • Hvilken type epilepsi barnet har
  • Hvordan anfald typisk ser ud, hvor lang tid de typisk varer samt hvor hyppigt de kommer (de kan også have gavn af at se videooptagede anfald)
  • Hvordan anfaldene skal håndteres
  • Hvordan barnet reagerer efter anfaldet (f.eks. sover, hyperaktiv, ked af det) Skal barnet hjem fra institutionen/skolen? Skal det ligge på en madras og hvile lidt?
  • Om der er noget, der kan fremprovokere anfaldet (for eksempel træthed og stress)
  • Om der skal gives anfaldsbrydende medicin og hvornår (dette kan du med fordel få på skrift fra din læge)

Du kan f.eks. få hjælp til det fra Epilepsiforeningen, som har forskellige informationsmaterialer og et tilbud til medlemmer, hvor en informatør gratis kommer ud og fortæller om epilepsi.

Vuggestue og dagpleje

Når man har et barn med epilepsi, kan det være angstprovokerende første gang ens barn med epilepsi skal passes af andre. Derfor er det vigtigt for både barnets sikkerhed og forældrenes tryghed, at dagtilbuddet er velinformeret om barnets epilepsi, og hvordan de skal forholde sig, hvis barnet får anfald.

Børnehave

Nogle af de børn, der har epilepsi, kan have behov for støtte og træning af motorik, sprogudvikling og andre færdigheder fra et tidligt alderstrin. Hvis barnet har hyppige anfald eller er meget påvirket af sin epilepsi, kan det være nødvendigt, at barnet er færre timer i børnehave for at trives. Her skal forældrene være opmærksomme på, om der er mulighed for tabt arbejdsfortjeneste.

Skolegang og SFO

Kan mit barn gå i en normal skole?

De fleste børn med epilepsi klarer sig i skolen på lige fod med deres kammerater uden epilepsi. Der er dog blandt børn med epilepsi en øget forekomst af indlæringsvanskeligheder – fra ganske lette til mere betydende. Det anbefales at afdække barnets adfærdsmæssige og kognitive påvirkning forud for skolestart. Dette kan gøres ved en pædagogisk udviklingsvurdering eller en neuropsykologisk undersøgelse.

Nogle elever med epilepsi vil have brug for støtte, der er særligt målrettet deres problematik. Viden om epilepsi er her et vigtigt element, når der skal skabes gode rammer for elevens læring, trivsel og sociale udvikling. Det er vigtigt med en god overlevering fra børnehave til skole.

Hvad kan jeg gøre, hvis barnet får kognitive problemer?

Børn med epilepsi har hyppigere end andre børn problemer, der knytter sig til opmærksomhed og koncentration, indlæring og hukommelse, kommunikation og sprog, adfærd og selvværd og selvopfattelse.

Læs mere om kognitive problemer hos børn med epilepsi og få gode råd til, hvordan du kan håndtere det.

Kravene i skolen varierer gennem årene

I indskolingen er det barnets evne til at indgå i sociale relationer og kommunikation, der er i fokus. I mellemtrinnet vil eventuelle faglige vanskeligheder ofte blive mere tydelige sammen med udfordringer med opmærksomhed og hukommelse. Når barnet når til overbygningen kan eksekutive vanskeligheder bliver mere dominerende. Her kan udtrætning og langsommere arbejdstempo også blive en udfordring. Der kan være behov for at søge om ekstra tid til afgangsprøverne.

Har skolen pligt til at give akut medicin?

Skolen og skolens ansatte kan ikke forpligtes til at give en elev medicin i løbet af dagen i skolen, herunder i skolefritidsordningen. Hvis eleven får akut behov for medicin, har skolen ansvar for at reagere. Hvorvidt reaktionen skal være, at en ansat giver medicin, at skolen henvender sig til forældrene, eller at skolen tilkalder en akutlæge afhænger af de aftaler, som forinden bør være indgået med forældrene om, hvordan skolen skal reagere i kritiske, akutte situationer.

Sundhedsstyrelsen skriver at: ”Når den behandlende læge har vurderet, at medicinen kan administreres af forældre/personer, der ikke er sundhedsuddannede, vil personalet i pasningsordningen eller skolen også kunne påtage sig dette.”

Man kan læse mere om medicingivning til børn i dagtilbud, skoler og skolefritidsordninger i en skrivelse fra Sundhedsstyrelsen.

Skal vi fortælle klassekammeraterne om min epilepsien?

Informer dine skolelærere, skolekammerater og venner om, at du har epilepsi, og hvad det betyder for dig. På denne måde er du med til at fjerne mystikken og måske en utryghed hos dem og dig selv. Alle ved herefter, hvad der kan ske – og hvad de skal gøre, hvis du får anfald i skolen eller blandt dine venner.

Du kan f.eks. få hjælp til det fra Epilepsiforeningen, som har forskellige informationsmaterialer og et tilbud til medlemmer, hvor en informatør gratis kommer ud og fortæller om epilepsi.

Har skolen pligt til at føre tilsyn ved svømning?

Ja, skolen skal stille de nødvendige ressourcer til rådighed for, at dit barn kan deltage i svømmeundervisningen. Se skrivelse fra ministeriet samt tilhørende bekendtgørelse.

Er skole forpligtiget til at tage barnet med på lejrture og ekskursioner?

Lejrture og ekskursioner, som er en del af undervisningen, kan skolen ikke udelukke eleven fra. Skolen skal stille de nødvendige lærerressourcer til rådighed for, at eleven kan deltage på lige fod med andre. De kan ikke stille krav om forældredeltagelse.

Er SFO forpligtiget til at tage barnet med på ekskursion?

Nej, svarer Undervisningsministeriet på spørgsmålet: ”Folkeskoleloven er kommunalt ansvarsområde. Undervisningsministeriet, herunder Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, kan vejlede om reglerne. Der er ingen bestemmelser i folkeskoleloven, der pålægger en skolefritidsordning (FOL § 3, stk. 7) at tage en elev med på en SFO-ekskursion med overnatning.

I en sag, hvor der træffes beslutning om, at en elev ikke kan deltage i en SFO-ekskursion, må det forventes, at der foreligger grundige overvejelser og en udførlig begrundelse herfor. Det er skolens leder, der har det overordnede ansvar for ordningen, det gælder både det pædagogiske og administrative ansvar.

”Der findes ingen centralt fastsatte regler for, hvorledes en skolefritidsordning skal indrettes. Kommunalbestyrelsen har dog pligt til at fastsætte og offentliggøre en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger. Der skal her henvises til bekendtgørelse nr. 699 af 23. juni 2014 om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger. Ifølge § 2 stk.3 i nævnte bekendtgørelse skal det som minimum fremgå af mål- og indholdsbeskrivelsen, i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde skolefritidsordningen gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v.”, har Undervisningsministeriet svaret Epilepsiforeningen i en korrespondance.