Jeg er lærer for en elev med epilepsi

Hvilke særlige problemer har børn med epilepsi? Hvad skal man vide som skolelærer, hvis en elev har epilepsi? Hvad skal man fortælle til de andre børn og deres forældre? Hvad gør man, hvis eleven får et anfald på skolen? Og er der ting, eleven ikke må være med til? Alt der får du svar på her.

Hvis du vil vide mere om epilepsi, epilepsiformer, anfald osv., så finder du det her.

Mange børn med epilepsi klarer sig lige så godt i skolen som deres kammerater. Der er dog en markant overrepræsentation af specifikke og generelle indlæringsvanskeligheder blandt børn med epilepsi. Derfor har en del elever med epilepsi brug for særlig specialpædagogisk støtte, for at de kan deltage aktivt og på lige fod med resten af klassen i undervisningen.

Der findes ikke tal for, hvor mange der har indlæringsvanskeligheder. Nogle undersøgelser peger på, at det er op 25 %. Og det er ikke kun elever med svære former for epilepsi, der kan have indlæringsvanskeligheder.

De fleste problemer i skolen hænger sammen med typen af anfald og hvorfra i hjernen anfaldet udspringer. Men også børnenes selvtillid, selvværd og omgivelsernes krav og forventninger kan spille en særlig rolle.

Skal man skabe inkluderende rammer for en elev med epilepsi, er det vigtigt at understøtte elevens muligheder for at deltage i såvel undervisningen som i de sociale fællesskaber. I den forbindelse er det centralt, at man også har øje for, hvordan en indsats målrettet fællesskabet kan understøtte inklusionen af eleven med epilepsi.

image
Børn med epilepsi har hyppigere end andre børn problemer, der knytter sig til:
  • Opmærksomhed og koncentration

 

  • Indlæring og hukommelse

 

  • beabejdningshastighed

 

  • Kommunikation og sprog

 

  • Udtrætning

 

  • Adfærd

 

  • Selvværd og selvopfattelse.

Hvordan sikrer jeg et godt samarbejde mellem skole og forældre?

Nogle forældre vil være bekymrede for, om skolen har viden nok til, at deres barn kan få den rette hjælp i tilfælde af et anfald. Og om skolen har forståelse for, hvordan epilepsien indvirker på barnets hverdag. Omvendt kan der på skolen være bekymring og usikkerhed i forhold til, hvad man skal gøre i tilfælde af anfald – om epilepsien medfører begrænsninger for barnet i forhold til aktiviteter, og hvilke konsekvenser epilepsien evt. har i forhold til indlæring og det sociale samspil.

Vigtige oplysninger skolen kan få fra forældrene:

  • Hvilken form for epilepsi har eleven?
  • Hvordan ser elevens anfald ud, og hvor længe varer de?
  • Er der forhold, der kan fremprovokere anfald – fx mangel på søvn eller flimrende lys?
  • Hvornår og hvor tit får eleven anfald?
  • Kan eleven mærke, når der er et anfald på vej?
  • Hvad skal læreren gøre, hvis der kommer anfald i skoletiden?
  • Skal der tages særlige forholdsregler i forbindelse med anfaldet?
  • Er der lang reorienteringsfase efter anfaldet?
  • Har eleven brug for hvile efter et anfald – hvis ja, hvor længe?
  • Hvilken medicin får eleven, og skal der gives medicin i skoletiden?
  • Skal skolen tage særlige hensyn til eleven på grund af epilepsien?
  • Hvordan reagerer eleven på det at have epilepsi og deraf følgende anfald?
  • Hvilken betydning har anfaldene på elevens indlæring og muliheder for at indgå aktivt deltagende i fællesskaber?

Skolen bør lave klare aftaler med forældrene om:

  • Hvornår og hvordan forældrene skal underrettes, når der har været anfald i skoletiden. Den medicinske behandling bliver blandt andet reguleret i forhold til antallet af anfald. En nøje registrering af anfald er derfor vigtig.
  • At forældrene informerer lærerne, hvis der har været anfald uden for skoletid, som har betydning for skoledagen. F.eks. hvis eleven er træt eller uoplagthed på grund af anfald om natten.
  • At lærerne informere forældrene, hvis de oplever, at der sker kognitive eller adfærdsmæssige ændringer hos eleven.
  • Hvordan klassens øvrige elever og forældre skal informeres.
  • Hvilken rolle skolen skal have i forhold til eventuel medicinering i løbet af dagen.
  • Hvordan skolen skal forholde sig og reagere i eventuelle kritiske, akutte situationer – fx at give anfaldsbrydende medicin eller ringe 112.

Danske Patienters pjece ”Ret og pligt – når et skolebarn rammes af sygdom” giver overblik over rettigheder og støttemuligheder for skolebørn med handicap som for eksempel epilepsi

Hvad skal jeg gøre i forbindelse med anfald?

Som skolelærer føler man sig mere tryg, hvis man ved, hvad man skal gøre helt konkret, når en elev har et anfald.

Det kan ofte være en hjælp at se en optagelse af elevens anfald på film. Det giver et godt indtryk af, hvad man kan forvente at se.

Det er sjældent, at der er brug for en ambulance eller for at forældrene bliver tilkaldt, hvis anfaldet er magen til dem, eleven normalt har. Det er heller ikke nødvendigt at sende eleven hjem efter et anfald.

I nogle situationer kan der efter nærmere aftale med elevens forældre og epilepsilæge, være behov for at have medicin i nærheden til at stoppe anfaldet. Når det er tilfældet, bør der følge en skriftlig vejledning med sammen med den mundtlige information.

Praktiske råd før, under og efter anfaldet

Før anfaldet

  • Vær godt forberedt. Det er vigtigt at vide, hvordan elevens anfald typisk ser ud og forløber.
  • Lav en aftale med forældrene og eleven om, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at forholde sig, hvis der opstår et anfald i skolen.
  • Snak med de andre elever i klassen om, hvad de gør i tilfælde af, at eleven får et anfald.
  • Lav en plan for, hvordan information om elevens anfald bliver delt. Det er vigtigt, at alle voksne omkring eleven ved, hvad de gør i tilfælde af, at eleven får et anfald – også vikarer.

Under anfaldet

  • Vær rolig.
  • Anfaldet gør ikke ondt og går ofte over af sig selv i løbet af kort tid.
  • Det er vigtigt at handle ud fra viden om, hvordan elevens typiske anfald forløber kombineret med aftaler med forældre/elev om, hvad der er bedst at gøre.

Efter anfaldet

  • Lav ikke mundtlige aftaler med et barn, der lige har haft et stort anfald. De kognitive funktioner kan i nogle tilfælde være påvirkede i op til et døgn efter.
  • Ved nogle anfald ses en periode efter selve anfaldet, hvor eleven stadig er fortumlet. I den fase kan eleven nogle gange godt svare rigtigt, men uden at kunne huske det bagefter.
  • Har eleven brug for at hvile sig eller sove efter anfaldet, er det en god ide at have en madras i klasseværelset.  Som regel har eleven højst brug for at sove en times tid efter et stort anfald og kan derefter deltage i undervisningen. Ved mindre anfald er det ofte ikke nødvendigt med en pause.
  • Vær opmærksom på, at både eleven og klassekammeraterne kan have behov for at få talt om anfaldet efterfølgende.

Læs mere om epileptiske anfald

Læs mere om førstehjælp

Hvad har klassekammeraterne brug for at vide?

Børn såvel som voksne kan blive voldsomt forskrækkede, hvis de ser et stort krampeanfald. Mindre anfald uden kramper, men måske med mental fjernhed og umotiverede bevægelser, kan også virke skræmmende.  Det er derfor vigtigt, at resten af klassen ved, hvordan de skal forholde sig, hvis eleven med epilepsi får et anfald.

Hensigten med informationen til de øvrige elever er ikke, at de skal tage specielle hensyn. De skal have en konkret forklaring på deres klassekammerats adfærd, som kan mindske risikoen for, at eleven med epilepsi bliver holdt udenfor klassens fællesskab.

Afdramatiser situationen omkring et anfald ved at fortælle de øvrige elever, at ”det er et af de helt sædvanlige anfald”, og informer dem om klassekammeratens sygdom.

Klasselæreren eller forældrene kan fortælle klassen om elevens epilepsi og anfald. Man kan også undersøge mulighederne for at få en professionel ud fra f.eks. behandlingsstedet eller Epilepsiforeningen, der har en informatørordning for medlemmer af foreningen.

Lav en aftale med forældrene om, hvem der skal give informationen. Giv plads til spørgsmål og dialog i klassen. Inddrag evt. klassen i en generel snak om det at have en sygdom og om forskelligheder. Husk også at fokusere på det, der ikke er forskelligt – det vil sige børnenes ligheder.

Klassekammeraterne har brug for at vide:

  • Hvad er epilepsi?
  • Hvordan ser et epileptisk anfald ud?
  • Hvordan oplever eleven med epilepsi anfaldet?
  • Hvad gør man, hvis eleven får et anfald?
  • Hvordan er man en god kammerat?

Du kan se film, der viser anfald, her. 

Hvad skal de andre elevers forældre vide?

Nogle gange tør kammeraternes forældre ikke tage ansvaret for at have eleven med epilepsi med til f.eks. fødselsdage. Ofte er de usikre på, hvad de skal gøre ved et anfald. Forældrene er rollemodeller for deres børn. En inkluderende holdning fra klassens forældre er vigtig, og her spiller læreren og pædagogen en stor rolle.

Du kan se film, der viser anfald, her.

De andre forældre skal vide:

  • Hvordan elevens anfald ser ud, og hvordan man skal forholde sig, hvis man ser et anfald
  • Lidt generelt om eleven med epilepsi, både interesser, ressourcer og udfordringer
  • Tips til, hvordan forældrene kan fortælle deres børn om de eventuelle udfordringer og særlige behov eleven med epilepsi har
  • Tips til, hvordan de andre forældre kan håndtere eleven med epilepsi på en god måde, hvis eleven har særlige vanskeligheder

Kan elever med epilepsi deltage i fællesaktiviteterne?

I langt de fleste tilfælde kan eleven deltage i skolens aktiviteter på lige vilkår med kammeraterne. Hvis eleven bliver udelukket fra sport, lejrskole eller andre aktiviteter kan det forstærke en følelse af at være anderledes og ikke høre til i fællesskabet.

Der er dog visse aktiviteter, hvor det er nødvendigt at være særligt opmærksom:

Svømning kan være særligt risikabelt, og her har skolen skærpet tilsynspligt. Der skal stilles de ressourcer til rådighed, som sikrer et tilstrækkeligt tilsyn, hvis en elev med epilepsi skal have svømning.

Heldigvis er de fleste former for sport og fysisk aktivitet ikke farlige for elever med epilepsi. Motion øger ens fysiske og psykiske velvære – det gælder også for børn med epilepsi. Forbud eller indskrænket deltagelse er kun relevant ved klatring, balancegang i højder, bjergbestigning og lignende, hvor eleven kan komme svært til skade i tilfælde af anfald.

Skolen har ikke lov til at udelukke en elev fra at deltage i undervisningen på grund af for få lærerressourcer. Skolen kan heller ikke pålægge forældrene særlige forpligtelser i forbindelse med undervisningen

Skolen har heller ikke lov til at udelukke en elev fra at deltage i ekskursioner på grund af elevens epilepsi og for få lærerressourcer.

Det er tvært imod vigtigt, at eleven med epilepsi deltager i lejrskoler, ekskursioner og udflugter sammen med klassen.

Skal man undgå flimrende lys?

Meget få elever med epilepsi har en fotosensitiv epilepsiform, hvor anfaldene udløses af flimmerlys.

Nyere PC-skærme, 100 Hz TV og fladskærme udløser normalt ikke anfald. Har eleven tendens til anfald, der bliver udløst af flimrende lys, kan det hjælpe, at der er lyst i lokalet, og at eleven sidder mindst to meter fra skærmen.

Man kan ikke få epilepsi af at spille computerspil, men hos elever med en fotosensitiv epilepsi kan spillet måske udløse anfald .

Handleplan viser hvordan man kommer i gang

Hvad gør man, når en elev har en kronisk eller langvarig sygdom? Skole for mig har lavet en handleplan, der giver et overblik over, hvordan man kan gribe sagen an.

Tak til Jesper

Teksten her er godkendt af Jesper Thor Olsen, Konstitueret afdelingschef for Skole og Specialrådgivning Filadelfia. Den bygger på pjecen ”Elever med epilepsi – inklusion i skolen”.

Tilbud til nye og nuværende medlemmer

FÅ EN GRATIS DOSERINGSÆSKE

Bliv medlem af Epilepsiforeningen og få en gratis doseringsæske sammen med medlemskabet (værdi 99 kr.). Er du medlem, kan du bestille en gratis doseringsæske.

FÅ DIN ÆSKE