Hvem synes du skal have Epilepsiprisen 2023?

Epilepsiprisen kan gå til folk, der selv har epilepsi, pårørende, fagfolk eller andre interessenter fra epilepsiområdet. Hvem synes du skal have diplomet og de 10.000 kroner?

 

Nu er det igen snart tid til at uddele Epilepsiprisen, hvor vi hylder en eller flere personer, som har gjort en ganske særlig indsats for mennesker med epilepsi. Og du kan være med til at beslutte, hvem der skal have prisen i 2023. Du skal blot udfylde og trykke sen på nedenstående korte skema.

Epilepsiforeningen arbejder på at fremme det bedst mulige liv med epilepsi for alle, der er berørt. Som et led i det overordnede formål, har foreningen indstiftet Epilepsiprisen, der uddeles én gang om året, til en eller flere personer, som har lavet en ganske særlig og ekstraordinær indsats for mennesker med epilepsi.

Prisen består af et diplom samt et skattefrit beløb på 10.000 kr., og årets prismodtager bliver offentliggjort den 13. februar på den internationale epilepsidag i 2023.

Sidste frist for indstillinger er fredag d. 20. januar 2023.

Du kan indstille folk til prisen i formularen nedenfor.

På baggrund af de indkomne kandidater, træffer foreningens forretningsudvalg den endelige beslutning om, hvem der skal have prisen. Årets prismodtager bliver offentliggjort d. 13. februar på den internationale epilepsidag i 2023.

Kilde

Epilepsiforeningen