Mor samler ind til Epilepsiforeningen med motionsbegivenhed

26.03.2021

Gør april til en motionsmåde, hvor vi motionerer sammen, men hver for sig og på den måde, man selv har lyst til. Sådan lyder opfordringen fra Kirsten Sandager

 

For 50 eller 100 kr. kan du være med til at gøre april lidt mere festlig, lidt mere sund og samtidig støtte Epilepsiforeningens arbejde.

Kirsten Sandager er mor til en dreng med epilepsi. Nu har hun taget initiativ til en motionsbegivenhed, hvor april er en motionsmåned, hvor vi alle går, løber, rider, cykler, står på ski, svømmer eller andet – sammen, men hver for sig.

Hvis man vil deltage, koster det 50 eller 100 kr., og man kan bagefter få et diplom og en Rosette til minde om begivenheden.

Hvorfor vil du samle ind til Epilepsiforeningen?

”Det er fordi vores søn har epilepsi. Og så fordi det er en lumsk sygdom, som der bør forskes mere i”, svarer Kirsten, der mener at epilepsi tit overses, når der laves indsamlinger:

”Det er tit Kræftens Bekæmpelse eller Diabetesforeningen, man hører om.”

Alle, der vil være med, bestemmer selv hvordan de vil motionere. Hos familie Sandager bliver det med nogle lange rideture, som er godt for sønnen:

”Han har også cerebral parese, så det gør noget godt for hans motorik, at komme op på sådan en og blive trukket.”

I dag har sønnen været anfaldsfri så længe, at man vil forsøge at trappe ham ud af medicin, men Kirsten glemmer ikke hvordan det er at have et barn med hyppige anfald:

”Man er på 24-7 – hele tiden – for man ved aldrig, hvornår der kommer et anfald.”

Sådan deltager du i ”Motion i fællesskab, men hver for sig”

  • Alle kan deltage uanset om man er medlem af Epilepsiforeningen eller ej.
  • Man bestemmer selv, om man vil tage familien med, eller vil gøre det alene.
  • Man kan gå, løbe, cykle, ride, stå på rulleskøjter, ja der er uendelige muligheder.

Tilmeldingsfrist: 30/4-2021. Tilmeldingen er bindende.

 Pris og tilmelding

  • 100 kr. pr deltager som ønsker startnummer og diplom tilsendt på mail og Rosette tilsendt med posten
  • 50 kr. pr deltager som ønsker startnummer og diplom tilsendt på mail.

Tilmelding sendes til: motionsammen@gmail.com

Beløbet sendes til MobilePay: 8627ND

Overskuddet går udelukkende til Epilepsiforeningen   Du er selvfølgelig altid velkommen til at donerer de penge du lyster

Få diplom og Rosette

Når turen er afsluttet, skal du sende til mail på motionsammen@gmail.com

  • Besked med startnummer og eventuelt billede til et diplom. Der kan også sendes et billede af ruten fra f.eks. Endomondo. Diplom returneres til afsenders mail som Pdf.
  • Ønske om hvorvidt man ønsker at modtage en super flot Rosette i epilepsiens farver. Man vælger selv om rosetten skal være orange eller lilla.
  • Adressen som rosetten skal sendes til

Dokumentationen skal være indsendt senest d. 5/5 til motionsammen@gmail.com

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål ang. Motionsmåneden, så henvender jer blot på motionsammen@gmail.com

Kilde

Epilepsiforeningen