21.01.2026

50 millioner skridt for epilepsi

Fra den 5. januar og frem til 9. februar kan ens skridt være et vigtigt bidrag til IBE’s årlige opmærksomhedskampagne for epilepsi.

Alle kan bidrage til IBE´s opmærksomhedskampagne for epilepsi Foto: Istock

Af: Victor Bebe Ploug Larsen

Vil du være med til at gøre opmærksom på epilepsi, når du alligevel er ude og gå med hunden, handler ind eller bare er ude på en spadseretur? Hvordan pokker hænger de ting lige sammen, tænker du måske? Det skal vi nok gøre dig lidt klogere på her.

Hvert år afholder International Bureau for Epilepsy (IBE) en opmærksomhedskampagne fra den 5. januar til 9. februar, kaldet 50 Million Steps for Epilepsy, altså 50 millioner skridt for epilepsi.

Målet med kampagnen er, at folk verden over i perioden registrerer deres skridt inde på kampagnens hjemmeside i solidaritet med mennesker, der er berørt af epilepsi.

De 50 millioner skridt skal symbolisere de 50 millioner mennesker, der ifølge World Health Organisation (WHO) er ramt af epilepsi.

Har du lyst til at være med? Så er det bare med at snøre skoene og komme ud i det blå. Alle bidrag store som små skridt er velkomne. Når du alligevel er ude at gå, kan du også poste et opslag til dine sociale medier og tilføje hashtagget #50MillionSteps, så endnu flere bliver opmærksomme på kampagnen.

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev