Medlemmer af Epilepsiforeningen kan se frem til mere sundheds- og socialfaglig rådgivning. Ny rapport viser tydeligt, at efterspørgslen efter mere tid, viden og støtte ikke er blevet mindre.
Få nyhedsbrev
Bliv medlem
Behovet for rådgivningen er ikke blevet mindre med årerne. Nu udvides Epilepsiforeningens rådgivningsfunktion snart. Foto: Istock
Af: Victor Bebe Ploug Larsen
Epilepsiforeningens rådgivere havde 943 rådgivningsforløb i 2025. Det nye tal understreger et tydeligt behov: Mennesker med epilepsi og deres pårørende efterspørger mere tid, mere viden og mere støtte. Derfor udvider foreningen nu rådgivningsindsatsen.
I den socialfaglige del af rådgivningen handler mange af forløbene om mødet med kommunale systemer. Her skaber usikkerhed, manglende overblik og skiftende praksis ofte utryghed blandt medlemmerne. Denne utryghed kan også være en del af forklaringen på, at flere medlemmer anvendte bisidderfunktionen i 2025.
– Bisidderfunktionen bliver brugt i langt højere grad end tidligere. Det skyldes helt sikkert, at den teknologiske udvikling gør det muligt for os at være med online. For en del af de medlemmer, der anvender bisidderfunktionen, kan det give følelsen af tryghed ved at have en fagperson med i mødet med kommunen. For medlemmerne giver det, muligheden for sparring før og efter et møde og selvfølgelig oplevelsen af at blive taget alvorligt, forklarer socialrådgiver ved Epilepsiforeningen Svend-Erik Runge Pedersen.
Den sundhedsfaglige rådgivning viser tydeligt, at epilepsi griber ind i hele livet. Henvendelserne spænder fra spørgsmål om medicin, bivirkninger, kognitive udfordringer og anfaldshåndtering.
– Behovet for viden, støtte og forståelse forsvinder bestemt ikke med tiden. Mange har brug for ro, overblik og nogen at tale med, når livet med epilepsi bliver komplekst, fortæller sundhedsfaglig rådgiver Camilla Skødt Bonde. Hun tilføjer:
– Rådgivningen kommer i flere henseender til at fungere som et supplement til sundhedsvæsenet. Vi kan høre på vores medlemmer, at der er en stigende efterspørgsel efter tid, psykosocial støtte og fagligt valideret viden i en tid, hvor ressourcerne i det offentlige sundhedsvæsen opleves som mere begrænsede, fortæller hun.
Mere rådgivning
Selv om emnerne hos de to rådgivere er forskellige, er det fælles for størstedelen af henvendelserne, at de ofte møder medlemmer, der står i komplekse livssituationer. Epilepsien påvirker både sundhed, arbejdsliv, familie og trivsel, og medlemmerne savner ofte sammenhæng, tid og individuel vejledning.
– Vores medlemmer skal opleve, at de bliver mødt af nogen, der har tid til at lytte til dem, og at de f.eks. ikke behøver at redegøre for, hvad forskellen på et generaliseret og et fokalt anfald er. Rådgivningen er kernen i vores arbejde. Når behovet stiger, skal vi kunne følge med, forklarer Epilepsiforeningens direktør Per Olesen.
Derfor bliver rådgivningsfunktionen i løbet af i år udvidet, som betyder flere ressourcer til i både den sundhedsfaglige- og socialfaglige rådgivning. Udvidelsen af rådgivningsfunktionen vil strække sig over tre år.
– Hvis vores medlemmer fortsat skal føle sig set og hørt i rådgivningen, kræver det, at vi får nogle flere muskler at spille med, afslutter direktør Per Olesen.
Vil du have et dybere indblik i rådgivningen fra 2025? Så kan du få adgang til den fulde rapport her.
