Bliv i sengen og bliv klogere

Her kan du få overblik over Epilepsiforeningens kommende onlinearrangementer. Arrangementerne er gratis og åbne for alle.

 

Sid hjemme i stuen, tænd computeren eller åbn mobilen og bliv bedre rustet til hverdagen med epilepsi. Sådan lyder tilbuddet i en række af Epilepsiforeningens onlinearangementer. Få overblik over efteråret og vinterens onlineforedrag her.

Når familien rammes af alvorlig sygdom

31. august kl. 19.30-21.00 – ”Når familien rammes af alvorlig sygdom”

Når vi får at vide, at et af vores børn, har en alvorlig sygdom, husker mange af os øjeblikket som et JFKmoment. Vores supersanser sætter ind, og detaljerigdommen i hukommelsen er ofte overdådig. Det nye normale liv skal til at begynde, først skal vi blot acceptere, at det gamle normale liv ikke vender tilbage.

Ovenstående er 1 ud af 3 onlineoplæg med familierådgiver, psykoterapeut og foredragsholder Lea Lykkegaard (billedet). Dagen efter oplægget d. 1. september kl. 17.00-20.30 er Lea klar ved telefonen til individuel rådgivning og vejledning.

Læs mere og tilmeld dig

De pårørende børn

7. september kl. 19.30-21.00 – ”De pårørende børn”

Børn, der er pårørende til børn, er dobbelt pårørende. For de er også pårørende til deres forældre, som de kan se lider. De pårørende børn falder ofte mellem taburetterne, for ingen har dem på deres dagsorden.

Hvordan kan vi hjælpe vores børn bedst muligt?

Ovenstående er nr. 2 ud af 3 onlineoplæg med familierådgiver, psykoterapeut og foredragsholder Lea Lykkegaard. Dagen efter d. 8. september kl. 17.00-20.30 er Lea klar ved telefonen til individuel rådgivning og vejledning.

Læs mere og tilmeld dig

Positiv hospitalisering

21. september kl. 19.30-21.00 – ”Positiv hospitalisering”

Når hospitalet skal være en fast del af resten af vores børns liv, er det vigtigt, at det bliver til et godt og trygt sted at færdes.

Ovenstående er nr. 3 ud af 3 onlineoplæg med familierådgiver, psykoterapeut og foredragsholder Lea Lykkegaard. Dagen efter d. 22. september kl. 17.00-20.30 er Lea klar ved telefonen til individuel rådgivning og vejledning.

Læs mere og tilmeld dig

Angst/belastning og epilepsi

5. oktober kl. 19.30-20.30 – ”Angst/belastning og epilepsi”

Anne Vagner Jakobsen, Specialist i børneneuropsykologi og ph.d.-stipendiat, fra Filadelfia holder oplæg omkring den angst og belastning, der for manges vedkommende følger med et liv med epilepsi.

Læs mere og tilmeld dig

Ny med epilepsi

9. november kl. 19.30-20.30 – ”Ny med epilepsi”

Epilepsiforeningens faglig konsulent og sygeplejerske Lotte Hillebrandt holder oplæg om at være ny med epilepsi. Oplægget henvender sig både til forældre til ny diagnosticerede børn, unge og voksne med epilepsi.

Læs mere og tilmeld dig

Epilepsi og arbejdsmarkedet

18. november kl. 19.00-20.00 – ”Epilepsi og arbejdsmarkedet”

Socialfaglig konsulent Brian Langeskov fra Specialrådgivningen, Filadelfia, holder oplæg om epilepsi og arbejdsmarkedet. Han kommer ind på usynlige vanskeligheder ved epilepsien samt de dilemmaer, det kan føre med sig i forhold til arbejdsmarkedet.

Læs mere og tilmeld dig

Kilde

Epilepsiforeningen ”Arrangementer”