Kognitive udfordringer hos børn med epilepsi kan vise sig på mange forskellige måder. I denne artikel får du råd til at hjælpe dit barn bedst muligt, så der også er overskud til skolen og de sjove ting i hverdagen.
Få nyhedsbrev
Bliv medlemAf: Victor Bebe Ploug Larsen
En del med epilepsi oplever sandsynligvis kognitive udfordringer i større eller mindre grad. Begrebet dækker over en bred vifte af udfordringer som f.eks. udtrætning, indlæringsvanskeligheder og opmærksomhedsbesvær.
Hos børn og unge med epilepsi ses kognitive udfordringer oftere end hos andre grupper. Kognitive vanskeligheder hos de yngste kan blandt andet ses på forskellige måder. De kan f.eks. have svært ved at modtage instrukser, lære nye ting eller bliver overvældet af opgaver. Dette kan resultere i, at barnet bruger længere tid på skolearbejde, trækker sig fra socialt samvær, eller får det svært, når planer bliver ændret.
Henny Hoffmann er rådgiver på børneområdet ved Specialrådgivningen om Epilepsi. Hun afholdt i midten af februar et virtuelt oplæg om, hvordan man som forældre kan sikre sit barn en god social og faglig skolegang, når kognitive udfordring er en del af hverdagen.
– Vi skal som voksne have fokus på, om barnet viser tegn på, om det har en begyndende mistrivsel. Måske har man et barn, der ikke vil i skole, er ked af det, når det kommer hjem derfra, eller at barnet begynder at isolere sig, forklarer Henny Hoffmann.
Kan hjælpe på flere måder
Ifølge Henny Hoffmann er der flere måder hvorpå, man kan hjælpe sit barn, så der både er overskud til fritidsaktiviteter og skole. Det afhænger naturligvis af situationen og de udfordringer barnet har. Derfor er nedenstående blot nogle af de eksempler disse ting.
Det er blandt andet vigtigt, at barnet bliver mødt med forståelse og anerkendelse, hvis det har udfordringer. Samtidig skal man hjælpe det ved sociale udfordringer både derhjemme og i skolen. Det kan f.eks. være hvis barnet har behov for ekstra tid til at forstå en besked eller til at udtale sig. Nogle børn kan også have svært ved at trives, hvis de er i store forsamlinger.
– Så kan man i stedet lave små legeaftaler med en enkelt eller to i en tidsbestemt periode. I sådanne sociale situationer får man aftalt med barnet, hvad der skal ske, og giver det en ”bagdør”, hvis det synes det er svært, forklarer Henny Hoffmann.
Hjernepauser, fleksible planer, der passer til dagsformen og kortere dage i skolen kan også være med til at sikre at barnet lettere kan føle at de kan opfylde de krav, der er i skolen eller på institutionen.
Du kan få mange flere gode råd i videoen øverst i artiklen fra Henny Hoffmanns oplæg den 18. februar.
