Deltag i undersøgelse om manglende kørekort

25.11.2021

Deltag i Epilepsiforeningens spørgeskemaundersøgelse om konsekvenserne af førerforbud eller manglende kørekort på grund af epilepsi.

 

Epilepsiforeningen vil sætte fokus på de problemer, det kan give, når man får førerforbud eller må sige nej til kørekort, fordi man har epilepsi. Derfor opfordrer foreningen medlemmer og andre med epilepsi inde på livet til at svare på foreningens survey.

Der er sendt en mail ud til medlemmer, foreningen har mailadresse på, med link til undersøgelsen. Men hvis du ikke er blevet kontaktet eller ikke har svaret endnu, kan du gøre det her.

Epilepsiforeningen har løbende brug for input til, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter vores medlemmer, samt hvordan man på forskellig vis bliver berørt i dagligdagen af epilepsien.

Derfor beder vi jævnligt om I vil deltage i et survey, hvor I kan komme med jeres tanker, oplevelser og idéer. Og nu er tiden kommet til at spørge jer igen.

Denne gang handler spørgeskemaet om hvilke konsekvenser et manglende kørekort har for dagligdagen når man har epilepsi. Specifikt hvis man enten har fået et midlertidigt førerforbud, eller mere permanent skal undvære et kørekort.

Det skal bemærkes, at det alene drejer sig om kørselsforbud til gruppe 1 kørekort (lille kørekort) og ikke gruppe 2 (stort kørekort).

Skemaet kan udfyldes af alle med epilepsi, der er over 17 år, eller deres pårørende. Hvis du er pårørende, svarer du på vegne af din nærtstående, der har epilepsi.

Besvarelsen er naturligvis anonym, og det tager ca. 10 min. at udfylde. Du finder spørgeskemaet her.

Kilde

Epilepsiforeningen.dk