Efterårsferie med medlemsrabat i Dronningens Ferieby

Epilepsiforeningens medlemmer kan fra den 1. oktober og frem til den 23. december få et særligt tilbud på deres ophold i Dronningens Ferieby

Sommerhus i skoven. To etager. Sorte brædder, røde vinduer og døre.

Medlemmer af Epilepsiforeningen kan opnå en ganske særlig rabat på et efterårsophold i Dronningens Ferieby. Foto: Dronningens Ferieby

Er du medlem af Epilepsiforeningen, har du nu mulighed for at komme i sommerhus i efteråret til en ekstra god pris, hvis du booker et ophold i Dronningens Ferieby.

Fra den 1. oktober og frem til den 23. december kan du få et par afslappende dage i naturskønne og handicapvenlige omgivelser. Som medlem får du fire nætter til tre nætters pris. Sagt på en anden måde kan du spare 1.520 kroner på dit ophold.

Bemærk, at tilbuddet gælder ved ankomst om mandage eller søndage, dog med undtagelse af uge 42.

Du kan læse meget mere om efterårstilbuddet her.Du kan læse meget mere om efterårstilbuddet her.

Sådan bruger du tilbuddet

Vil du benytte det særlige tilbud, skal du kontakte Dronningens Ferieby på 87 53 36 50. Når du booker dit ophold, skal du oplyse, at du er medlem af Epilepsiforeningen. Så sørger medarbejderen for, at du får tilbuddet på dit ophold.

I overnatningsprisen er slutrengøring og gratis wifi inkluderet. Energiforbrug betales efter forbrug, og der er desuden mulighed for at leje hjælpemidler, linnedpakker, cykler m.m.

Dronningens Ferieby ligger i Grenaa og består af 44 sommerhuse med særligt fokus på tilgængelighed. Husene ejes af Scleroseforeningen.

Har du ikke mulighed for at komme afsted til efteråret, kan du også få rabat, hvis du rejser senere. Det kan du læse mere om her.

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev