For nogle patienter kan epilepsikirurgi blive aktuelt, hvis medicinsk behandling ikke slår til. Her kan du blive klogere på tre kriterier, som skal være opfyldt, før man kan komme i betragtning til epilepsikirurgi.
Få nyhedsbrev
Bliv medlem
Lars Hageman Pinborg holdte online oplæg om epilepsikirurgi den 23. september. Foto: Istock
Af: Victor Bebe Ploug Larsen
Epilepsikirurgi kan i nogle tilfælde være en behandlingsmulighed, når medicin ikke virker tilstrækkeligt. Men det er langt fra alle, der kan blive udredt til kirurgi. Ifølge professor Lars Hageman Pinborg er der tre centrale kriterier, som skal være opfyldt, før en patient kan komme i betragtning til udredning med henblik på operation.
Følgende tre kriterier er taget fra Lars Hageman Pinborgs oplæg fra Epilepsiforeningens online Temaaften den 23. september. Du finder hele oplægget nederst i artiklen.
Epilepsien skal have et lokaliseret fokus
Det første kriterium handler om, hvor i hjernen epilepsien opstår. Populært siger man, at epilepsi kan opdeles i fokale anfald, generaliserede anfald og anfald med ukendt start.
Kun ved fokal anfald – altså hvor anfaldene stammer fra et bestemt område i hjernen – kan kirurgi komme på tale. Det er dog også muligt at komme i betragtning til epilepsikirurgi, hvis man har fokale anfald, der udvikler sig til generaliserede anfald, så længe anfaldene er startet fokalt.
– Det betyder kort sagt, at epilepsien skal kunne spores til et specifikt sted i hjernen, før man kan overveje at operere, forklarer Lars Hageman Pinborg.
Målet med kirurgien er at fjerne eller deaktivere det område, hvor anfaldene starter.
Patienten skal være medicinsk intraktabel
Det andet kriterium handler om behandling med medicin. For at komme i betragtning til kirurgi skal patienten være medicinsk intraktabel. Det betyder, at man skal have prøvet mindst to forskellige epilepsilægemidler i passende doser uden at opnå anfaldsfrihed.
– Hvis to velvalgte præparater ikke har haft effekt, er sandsynligheden for, at et tredje lægemiddel vil virke, meget lille, siger Lars Hageman Pinborg.
Han tilføjer, at det derfor på det tidspunkt giver mening at overveje udredning til kirurgi frem for at afvente, at flere og flere præparater prøves uden held.
Anfaldene skal udgøre et alvorligt handicap
Det tredje kriterium handler om, hvor indgribende anfaldene er i patientens liv.
Ifølge Lars Hageman Pinborg skal anfaldene repræsentere et alvorligt og svært handicap for, at kirurgi bliver aktuelt.
– Chancen for at få kontrol over anfald efter en operation skal stå mål med, hvor meget epilepsien forringer livskvaliteten og øger risikoen for sygdom eller pludselig død – i forhold til de risici, der er ved selve operationen, siger han.
Risikoen ved epilepsikirurgi kan blandt andet være ubehag, mulige funktionsnedsættelser og i meget sjældne tilfælde dødsfald.
