Epilepsikirurgi – Hvornår kan det være en mulighed?

Epilepsikirurgi. Hvad er det? Hvordan foregår en udredning? Hvilke kriterier der lægges vægt på, hvis man eventuelt skal kunne få det? Det har du mulighed for at blive klogere på.

Lars Pinborg Hageman holder den 23. september gratis virtuelt oplæg om epilepsikirurgi.

Af: Victor Bebe Ploug Larsen

Epilepsiforeningen inviterer endnu engang til Temaaften tirsdag den 23. september fra 19.00-20.30, hvor Lars Hageman Pinborg holder oplæg om epilepsikirurgi.

Lars Hageman Pinborg er leder af det Danske Epilepsikirurgiprogram, overlæge i Epilepsiklinikken på Rigshospitalet og professor i Neurologi ved Københavns Universitet og har i mange år haft epilepsi som sit hovedområde.

Lars Hageman Pinborg kommer til at give en introduktion til epilepsikirurgi, som blandt andet indebærer:

  • Hvad epilepsikirurgi er?
  • Hvordan en udredning foregår?
  • Hvilke kriterier der lægges vægt på?
  • Hvilke muligheder og begrænsninger der findes?
  • Hvad er det nye?

Oplægget er som altid gratis og foregår virtuelt over Teams. Du kan læse mere om oplægget her.

Vi gør opmærksom på at oplægget optages og lægges på hjemmesiden efterfølgende. Det vil kun være selve oplægget der kan ses på optagelsen og ikke deltagerne. Delen til sidst med spørgsmål bliver ikke optaget.

Oplægget er gratis for alle, men hvis du ikke er medlem af Epilepsiforeningen eller Epilepsinetværket for fagpersoner, skal du kontakte vores landskontor for at blive tilmeldt. Du kan gøre det via e-mail på Epilepsi@epilepsiforeningen.dk eller ringe til os på 6611 9091 i vores åbningstider.

Mandag d. 22. september er sidste chance for at melde sig til. Alle vil også denne dag modtage en mail med et mødelink, som du skal bruge for at logge på. Hvis du ikke har modtaget en mail med mødelink, så tjek dit spamfilter. Hvis den ikke er der, så er du velkommen til at kontakte Epilepsiforeningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev