Epilepsikonferencen: Eksperterne præsenterer den nyeste viden

 

Fredag den 8. juni kan du komme med til en af årets største epilepsibegivenheder.  Der løber Epilepsikonferencen af stablen på Hotel Radisson Blu H. C. Andersen i Odense.

 

Der sker en masse nyt på epilepsiområdet i disse år. På Epilepsikonferencen den 8. juni 2018 kan du møde nogle af Danmarks førende eksperter på området, der præsenterer dig for den nyeste viden.

Dagen starter med kaffe og morgenmad fra klokken ni, og så går det derudad med oplæg og workshop og underholdning frem til kl. 17.40, hvor der siges farvel efter et godt grin med standupperen Sebastian Dorset.

Undervejs vil professorer, overlæger, forskere og andre eksperter gå i kødet på temaer som fremtidens behandling, familieliv, beskæftigelse, medicin, kirurgi, udviklingshandicap, depression, PNES og angst. Og programmet er tilrettelagt, så du kan vælge mellem workshoppene og lave en dag, der passer til netop dig og dine interesser.

De seneste år har Epilepsiforeningen støttet epilepsirelevant forskning med over 5 millioner kroner. På Epilepsikonferencen bliver der igen uddelt forskningsmidler. Du kan møde forskerne og høre, hvad det er, de har gang i.

Deltag med rabat

Hvis du er medlem af Epilepsiforeningen kan du deltage for bare 495 kr. Hvis du ikke medlem koster det egentligt 995 kr., men hvis du benytter dig af tilbuddet om at tegne medlemskab samtidig med, at du tilmelder dig konferencen, kan du spare 225 kr. og få både medlemskab og deltagelse for blot 770 kr.

Du kan se hele programmet og tilmelde dig her.

Kilde

Epilepsiforeningen