Et vigtigt epilepsiredskab har rundet et skarpt hjørne

I 2024 var 100 år siden, at den tyske psykiater Hans Berger for første gang lykkedes med at måle elektrisk aktivitet fra menneskets hjerne. Det blev begyndelsen på elektroencefalografien – eller EEG, som det kaldes i daglig tale. Selv om man godt kan have epilepsi og have et normalt EEG, er det stadigvæk en uundværlig metode i udredningen og behandlingen af epilepsi i dag.

Hans Berger var dybt optaget af forbindelsen mellem sind og hjerne. En personlig oplevelse i sin ungdom – hvor hans søster pludselig fornemmede, at der var sket ham noget alvorligt – satte gang i hans interesse for, om hjernen kunne sende usynlige signaler. Det førte til, at han brugte årtier på at undersøge hjernens elektriske aktivitet.

I 1924 lykkedes det ham at måle hjernebølger hos en patient med en kranieåbning efter en operation. Han kaldte metoden for elektroencefalografi og offentliggjorde sine resultater i 1929.

Mødt med skepsis

I begyndelsen blev han mødt med skepsis og latterliggørelse. Mange mente, at hans målinger bare var tekniske fejl. Men Berger var overbevist om, at han havde fat i noget vigtigt – og i dag ved vi, at han havde fat i det rigtige.

I dag er EEG en hjørnesten i al epilepsidiagnostik. Ved hjælp af elektroder på hovedet kan lægerne måle hjernens elektriske aktivitet og se, om der opstår mønstre, som er typiske for epilepsi. EEG kan hjælpe med at stille diagnosen, finde ud af hvor i hjernen anfaldene opstår, og følge udviklingen over tid.

Selv 100 år efter Bergers første måling er EEG stadig en uvurderlig hjælp for mennesker med epilepsi og deres pårørende. Takket være hans nysgerrighed, stædighed og mod til at tro på sine egne resultater, har millioner i dag adgang til en metode, der kan redde liv og forbedre livskvalitet.