En hjælpelinje drevet af Røde Kors tilbyder bl.a., at man kan få en frivillig til at ledsage en til et vaccinationssted
Der er oprettet en ny landsdækkende hjælpelinje drevet af Røde Kors, som man kan ringe til og få hjælp til at blive vaccineret. På vaccinationshjælpelinjen kan man nu bl.a. booke en frivillig ledsager, hvis man ikke selv har mulighed for at komme afsted til vaccination.
Personale på f.eks. et botilbud, en pårørende, frivillig eller lignende vil også kunne booke på borgerens vegne. Hjælpelinjen vil også kunne informere om, hvor man lettest bliver vaccineret i sit nærområde
Røde Kors’ hjælpelinje kan hjælpe med:
- Følge dig frem og tilbage til det sted, du skal vaccineres
- Fortælle dig, hvor du kan blive vaccineret
- Rådgive dig om, hvordan du bestiller en tid til din næste vaccine.
Book hjælp ved at udfylde formularen på siden her eller ring til hjælpelinjen på 3529 9660 alle dage mellem kl. 10-16.
De frivillige, der hjælper, er en del af Røde Kors’ Parat-hjælpenetværk. Det er mennesker, der allerede hjælper sårbare, ældre eller syge med at hente medicin på apoteket, tage til frisøren, lufte hunden, købe ind og andet.