Hvis du oplever udtrætning i forbindelse med din epilepsi, så er du ikke alene. Udtrætning kan ikke kureres med en pille, men hvis man lærer at forvalte sin energi, kan man være med til at hjælpe sig selv.
Få nyhedsbrev
Bliv medlemAf: Victor Bebe Ploug Larsen
Kender du det? Pludselig forsvinder al energi og overskud. Man bliver nødt til at aflyse planer og aftaler. Små opgaver bliver med et fingerknips helt uoverskuelige. Udtrætning: Et begreb mange med epilepsi nok er stødt på eller oplevet på egen krop før.
Men selvom udtrætning berører mange mennesker med epilepsi og deres pårørende, er det ikke et emne, der fylder meget i litteraturen inden for epilepsiområdet.
Udtrætning er kort fortalt en særlig form for hjernetræthed og kan både være fysisk og mental. Den kan komme uden varsel blandt andet hos mennesker med epilepsi, og det kan føles som, at man slæber rundt på en stor, tung sæk.
Der er ikke tale om almindelig træthed, som man kender den, når man for eksempel har været sent oppe om natten eller lige er vågnet om morgenen.
– Udtrætning kan opstå i forskellige situationer, hvor der stilles høje krav til ens kognitive funktioner. Det betyder ikke nødvendigvis, at det er nogle ting man ikke kan finde ud af. Det kan blot betyde, at hjernen er påvirket i en sådan grad, at man f.eks. ikke kan koncentrere sig i længere tid ad gangen. Hvis man så bliver stillet i en situation, hvor man skal koncentrere sig, er der faktisk blevet stillet et højt krav til ens kognitive funktion, forklarer socialfaglig konsulent fra Specialrådgivningen om Epilepsi Brian Langeskov.
Fordi overskuddet kan være mindre i forbindelse med udtrætning, kan det også have sociale konsekvenser. Man kan f.eks. blive nødt til at trække sig fra fritidsaktivtitter, uddannelse og familiearrangementer. I denne video kan du på blive klogere på udtrætning på under fem minutter.
Ingen mirakelkur
Desværre findes der ingen mirakelkur mod udtrætning, hvor man bare kan nøjes med at tage en pille om morgenen.
– Noget af det der virker, er, at man får noget viden om, at man er udtrættet, og hvad udtrætning i det hele taget er. Derefter kan man prøve at se, om man kan lære sin udtrætning bedre at kende. Det kan være, der er nogle forvarsler, som enten kan være fysiske eller mentale tegn. Hvis man opdager dem, før udtrætningen for alvor sætter ind, ved man måske, at det er tid til at holde en pause, fortæller Brian Langeskov.
Noget af det man kan gøre, er at lære at forvalte sin energi. Her forslår Brian Langeskov at man bruger de såkaldte fire P’er til at energiforvalte. De står for planlægning, prioriteringer, pauser og pyt. Nedenfor er der en kort gennemgang af hvert punkt.
Planlægning
Det er vigtigt at have struktur, hvis man har en påvirket hjerne. Derfor er planlægning et centralt redskab, når man arbejder med sin udtrætning, og er mindst lige så vigtigt som pauser.
Planlægning af aktiviteter er vigtig, fordi hjernen trives med struktur. Når ting er forudsigelige, kan hjernen slappe mere af og køre på en form for autopilot.
Man kan med fordel lave et skema, hvor både aktiviteter og nødvendige pauser planlægges. Her kan man for eksempel bruge en kalender eller et aktivitetsskema.
Prioritering
Prøv at se på, hvilke opgaver der giver dig energi, og ligeledes hvilke der dræner dig.
– Det kan være lidt et detektivarbejde at finde ud af, hvad der giver og tager energi fra en. Det er på ingen måder nemt, og nogle gange kan man måske have brug for hjælp fra en pårørende for at finde ud af det, siger Brian Langeskov.
Pauser
En måde man kan komme trætheden i forkøbet, er ved at indlægge pauser – også kaldet hjernepauser – ind i hverdagen. Forskellen på en almindelig pause og en hjernepause er, at man i en hjernepause begrænser hjernen for sanseindtryk.
Nogle mærker, at de er ved at blive udtrættet før det kommer, men hvis man ikke kan mærke det, før det er for sent, anbefaler Brian Langeskov, at sørger for at lægge nogle faste hjernepauser ind i sin hverdag.
Man behøver ikke tage sig en lur for at holde hjernepause. For nogle kan en gåtur i naturen give ro. For andre virker det at dyrke yoga, lytte til musik eller podcast eller lægge et puslespil.
Pyt
Energiforvaltning er ofte en længere proces, som tager tid at implementere i hverdagen. Der kan være indgroede vaner, som skal ændres, og den slags forandringer tager tid.
Derfor er det vigtigt at kunne sige ”pyt” til sig selv. Både i forhold til de ting, man ikke når, og til de ændringer, som tager tid at få ind under huden.
Vil du vide mere om udtrætning og få konkrete redskaber til hverdagen? Så kan du se videoen øverst i artiklen fra Brian Langeskovs oplæg om udtrætning, som han holdt i forbindelse med Epilepsiforeningens online temaaften.
