Fokus på design af ny doseringsæsker

01.03.2019

Vil du hjælpe et af vores bestyrelsesmedlemmer i Nordjylland med at gøre fremtidens doseringsæsker mere funktionelle?

 

Christine Overgaard fra Nordjylland er – udover nyvalgt suppleant til Epilepsiforeningens kredsbestyrelse i Nordjylland – studerende på Aalborg Universitet. Samtidig er hun med i et iværksætterprogram, hvor hun arbejder med at lave et nyt design på en pilleæske.

Christine har selv epilepsi og søger input fra alle derude, som kunne tænke sig at hjælpe hende med feedback til brug for projektet. Hendes mål er at lave en pilleæske, som er bedre end dem, som findes på markedet idag.

Har du lyst til at give Christine en hånd med, kan du udfylde hendes spørgeskema her.

Du er velkommen til at dele linket til hendes spørgeskemaundersøgelse.