Epilepsiprisen kan gå til folk, der selv har epilepsi, pårørende, fagfolk eller andre interessenter fra epilepsiområdet
Epilepsiforeningen arbejder på at fremme det bedst mulige liv med epilepsi for alle, der er berørt. Som et led i det overordnede formål, har foreningen indstiftet Epilepsiprisen, der uddeles én gang om året, til en eller flere personer, som har lavet en ganske særlig og ekstraordinær indsats for mennesker med epilepsi. Prisen består af et diplom samt et skattefrit beløb på 10.000 kr.
Alle med interesse for epilepsiområdet kan indstille: folk, der selv har epilepsi, pårørende, fagfolk eller andre interessenter.
Du kan indstille folk til prisen i formularen nedenfor.
På baggrund af de indkomne kandidater, træffer foreningens forretningsudvalg den endelige beslutning om, hvem der skal have prisen. Årets prismodtager bliver offentliggjort d. 14. februar på den internationale epilepsidag i 2022.
Sidste frist for indstillinger er torsdag d. 27. januar 2022
Kilde
Epilepsiforeningen