Hvem skal med i eksklusiv klub? Indstil til epilepsiprisen nu

Med Epilepsiprisen vil vi hos Epilepsiforeningen gerne hylde en eller flere personer, som har lavet en ganske særlig og ekstraordinær indsats for mennesker med epilepsi.

Blandt tidligere modtager er blandt andet Anne Sabers og Kern Olofson. Illustration: Istock & Victor Bebe Ploug Larsen

Af: Victor Bebe Ploug Larsen

Hvem fortjener at blive hyldet for en ekstraordinær indsats for mennesker med epilepsi? Med Epilepsiprisen vil vi i Epilepsiforeningen anerkende personer eller institutioner, der har gjort en særlig forskel – og nu kan du være med til at bestemme, hvem der skal modtage prisen i 2026.

Det kan være et fagligt fyrtårn på epilepsiområdet, en forsker, der flytter grænserne for behandling, en stærk formidler, en institution, der gør en særlig indsats, en fagperson på et bosted – eller noget helt andet.

Vinderen offentliggøres mandag den 9. februar, og du kan indstille din farvoritkandidat allerede nu. Vinderen bliver en del af den eksklusive kreds af tidligere modtagere, som blandt andet tæller Anne Sabers, Kern Olofson og skolen Incita, der arbejder med unge med epilepsi.

Ud over hæderen modtager prismodtageren et diplom og et skattefrit beløb på 10.000 kroner.

Alle med interesse for epilepsiområdet kan indstille kandidater – både mennesker med epilepsi, pårørende og fagfolk. Prisen kan dog ikke tildeles nære pårørende som forældre eller søskende.

Du kan finde indstillingsformularen på her.

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev