Hvem vil du give årets epilepsipris til?  

09.01.2020

Epilepsiprisen gives til en eller flere fagpersoner, der har gjort en ganske særlig og ekstraordinær indsats mennesker med epilepsi og deres pårørende. Du kan indstille folk til prisen her

 

Kender du en fagperson, der har gjort noget helt særligt for mennesker med epilepsi eller deres pårørende? Og synes du det fortjener en særlig anerkendelse? Så kan du indstille vedkommende til Epilepsiprisen, der hvert år uddeles af Epilepsiforeningen. Det kan du gøre i formularen lidt længere nede.

Epilepsiforeningen arbejder for at sikre mennesker med epilepsi og deres pårørende optimale livs- og behandlingsvilkår. Som et led i det overordnede formål, har foreningen indstiftet Epilepsiprisen, som har til formål at anerkende en ganske særlig og ekstraordinær indsats for mennesker med epilepsi og/eller deres pårørende.

Alle med interesse for epilepsi kan indstille fagfolk til Epilepsiprisen. Fagpersoner er alle ansatte, der arbejder med mennesker med epilepsi og deres pårørende. Altså eksempelvis på sygehuse, bosteder, jobcentre eller andre steder. Der er ikke krav om nogen specifik faglig baggrund, og man kan også godt indstille en gruppe af fagfolk til at modtage prisen.

Prisen blev uddelt for første gang sidste år, hvor den gik til støtte- og kontaktpersonen Lykke Nygaard Andersen og hendes kolleger i botilbuddet Bakkebo i Lemvig.

Hvem der modtager dette års Epilepsiprisen offentliggøres i forbindelse med den internationale epilepsidag den 10. februar. Prisen består af et diplom og 10.000 skattefri kroner.

Sidste frist for at indstille personer er den 30. januar.

Kilde

Epilepsiforeningen

Læs mere om Epilepsiprisen