Må man køre bil, hvis man har haft et PNES-anfald? Hvilke tilbud findes der? Og hvordan kan Epilepsiforeningen eventuelt hjælpe dig? Bliv klogere på PNES, dine rettigheder og sociale forhold her.
Få nyhedsbrev
Bliv medlem
Ligesom hos personer med epilepsi er det vigtigt, at lægen bliver informeret, hvis man har fået et PNES-anfald. Foto: Istock
Af: Victor Bebe Ploug Larsen
Ligesom personer med epilepsi kan have brug for støtte i hverdagen, kan personer med PNES også have samme behov. Ved første øjekast minder de to sygdomme meget om hinanden, men er faktisk vidt forskellige.
En af de største forskelle er, at PNES ikke skyldes unormal elektrisk aktivitet i hjernen, som det gør ved et epilepsianfald. Det betyder også, at behandlingen af sygdommene og de sociale forhold på flere områder adskiller sig fra hinanden.
PNES og kørekort
Ifølge Vejledningen om helbredskrav til kørekort (2022) fra Styrelsen for Patientsikkerhed bør ens læge udstede et kørselsforbud over for personer med PNES på lige fod med dem, der oplever epileptiske anfald.
Ligesom hos personer med epilepsi er det vigtigt, at lægen bliver informeret, hvis der har været psykogene, ikke-epileptiske anfald.
Der kan være mulighed for at få støtte til transport via § 4 i lov om kompensation til handicappede i erhverv eller via servicelovens § 117. Tag kontakt til dit/din jobcenter/beskæftigelsesforvaltning for at høre, om du er i målgruppen
Behandlingsmuligheder
Behandlingen af PNES varetages ofte af et tværfagligt team bestående af neurolog, psykiater, neuropsykolog, sygeplejespecialist, fysioterapeut og eventuelt socialrådgiver.
PNES er oftest en meget kompleks sygdom at behandle. Derfor bør behandlingen ikke alene varetages ved psykolog, terapeut, eller, hvis det er et barn, som er ramt, familiehusene.
Hos voksne bør behandlingen være i tværfaglige funktionelle behandlingsteams eller i psykiatrien, hvor de arbejder tværfagligt Hos børn vil det være de børneafdelinger, der har et funktionelt team tilknyttet eller i psykiatrien, som man også ser det hos voksne. Derudover har Epilepsihospitalet Filadelfia et tilbud til voksne med PNES – både dem med og uden epilepsi.
bør behandlingen være i tværfaglige funktionelle behandlingsteams eller i psykiatrien, hvor de arbejder tværfagligt.
For at modtage behandling skal du have en henvisning. Du kan blive klogere på, hvordan du kan komme i betragtning til dette her.
Socialpædagogisk støtte, praktisk hjælp i hverdagen og afløsning i hjemmet
Borgere med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse kan få hjælp til at planlægge, skabe struktur og andre opgaver, hvis kommunen vurderer, at du er i målgruppen for kunne modtage hjælpen. Støtten gives efter servicelovens § 85.
Hvis du ikke kan selv kan udføre daglige gøremål kan din kommune vurdere, om du er berettiget til hjælp til de praktiske opgaver som rengøring, madlavning mv. Denne hjælp kan gives efter servicelovens § 83.
For børnefamilier kan afløsning i hjemmet være afgørende for at få hverdagen til at hænge sammen. Den kan gives efter Barnets lov § 90 nr. 2.
Bisidderfunktion for medlemmer
På nuværende tidspunkt har Epilepsiforeningen ikke en særlig fagekspertise inden for PNES. Derimod har foreningen en del erfaring med at hjælpe mennesker under deres forløb med kommunen.
Som medlem i Epilepsiforeningen kan vores socialrådgiver bistå dig ved de møder, du bliver indkaldt til i familieafdelingen, jobcenteret eller socialafdelingen omkring de støtteindsatser, du modtager.
– Som en del af bisidderforløbene forsøger vi at klæde dig på til mødet. Vi har ikke mulighed for at møde fysisk op, men langt de fleste kommuner kan invitere os via videomøder. Det kan være med til at understøtte en positiv udvikling, at der er den rette støtte i dagligdagen, fortæller Svend-Erik Runge Pedersen, socialrådgiver i Epilepsiforeningen.
Er du ikke medlem af Epilepsiforeningen, kan du blive det her.
