Hvilke typer anfaldsalarm findes der?

02.11.2017

Vi har hentet svaret i en ny oversigt  over anfaldsalarmer til personer med epilepsi, Socialstyrelsen har lavet på  Hjælpemiddelbasen

 

En anfaldsalarm kan nogle gange være med til at sikre, at et epilepsianfald ikke overses, og personen får den nødvendige hjælp. Hvor vidt en alarm er relevant for dig kommer an på anfaldenes karakter. Hvis du er i tvivl om, hvilken type anfald du får, så spørg lægen eller dit behandlingssted. Der kan du også få rådgivning om behovet for en personlig alarm.

Nu har Socialstyrelsen på hjemmesiden Hjælpemiddelbasen lavet en vejledning, der forsøger at give et overblik over forskellige typer af anfaldsalarmer. Hjælpemiddelbasen, der også har en oversigt over nogle af anfaldsalarmerne på det danske marked, gennemgår fem typer alarmer:

Sengealarmer med infrarød kamera og bevægelsesanalyse

En sengealarm med kameraovervågning kan anvendes sammen med en app på en smartphone. Når du sover, overvåger kameraet sengen med en infrarød, næsten usynlig, belysning. Kameraet registrerer bevægelse, og når det genkender tilstrækkelig vedvarende bevægelse, udløser det en alarm på din pårørendes smartphone. Smartphonen skifter derefter til video- og lydtilstand, så din pårørende kan se og høre, hvad der foregår. Der kan føres log over al registreret bevægelse.

Sengealarmer med bevægelsessensor

En sengealarm med en bevægelsessensor monteres på sengen og tilsluttes senderen, der kan sende en alarm, når der er et anfald. Alarmen kan sendes til en personsøger, et telefonnummer eller direkte via et installeret kaldeanlæg. Epi-care 3000 er et eksempel på sådan en sengealarm, der opfanger tonisk/kloniske anfald.

Armbåndsalarm

En armbåndsalarm kan anvendes både nat og dag, hvis du har tonisk/kloniske anfald. Armbåndet har sensorer, der kontinuerligt måler bevægelserne i armen, og kan derved identificere et anfald. Ved anfald sender armbåndet et signal til kaldeanlægget via bluetooth eller radiosignaler. Kaldeanlægget sender en alarm til en personsøger, et telefonnummer ved opkald eller en SMS til en mobiltelefon. Epi-Care free er et eksempel på sådan en armbåndsalarm.

Armbåndsalarm til smartphone

Armbåndsalarmer med 24 timers overvågning sammen med en smartphone måler dine bevægelser i armen og kan således identificere et tonisk/kloniske anfald. Ved anfald sender armbåndet et signal til en app på en smartphone via bluetooth eller over et lukket netværk. App’en sørger for at afsende et alarmkald til et telefonnummer eller via internettet til en pårørende eller en omsorgsperson. Nogle typer giver mulighed for, samtidigt med alarmen, at sende en SMS med oplysning om GPS-koordinaterne for, hvor du befinder dig under anfaldet. Epi-Care mobile er et eksempel den type alarm.

Anfaldsalarmer i smart-ure og arm- eller ankelbårede smykker

Ligesom armbåndsalarmerne fås der i dag mange smart-ure (smartwatches), der har sensorer, som kan kobles sammen med en app på en smartphone, der ved anfald sender et alarmopkald til pårørende eller en omsorgsperson.

Økonomisk tilskud til anfaldsalarmer

Kommunen kan i visse tilfælde bevilge en af anfaldsalarm efter servicelovens §112, skriver Hjælpemiddelbasen og linker til en afgørelse fra Ankestyrelsen om bevilling af anfaldsalarmer til personer med epilepsi fra.

Hvis du vil vide lidt mere om tilskudsmulighederne, kan du læse vores side om alarmer og hjælpemidler.

Kilde og illustration

Beskrivelserne af de forskellige typer alarm og tegningen er fra Hjælpemiddelbasen. Basen har også en oversigt over alarmer og forhandlere. Når vi har henvist til Danishcares alarmer som eksempler, er det fordi, de er blevet testet efter nogle minimumskrav i forhold til sikkerhed og funktionalitet.