For de fleste med epilepsi kommer et epileptisk anfald ud af det blå og uden varsel. Det kan være både forvirrende og skræmmende, men hvis man ved, hvad der trigger ens anfald, kan det være med til at give en tryggere hverdag.
Få nyhedsbrev
Bliv medlem
Der findes en række kendte anfaldsprovokerende faktorer, som kan være med til at trigge et anfald. Foto: Istock
Af: Victor Bebe Ploug Larsen
Et epilepsianfald kan være både skræmmende og invaliderende. Nogle får små tegn inden et anfald, mens det for de fleste kommer pludseligt. Men hvorfor får man pludselig anfald? Og kan man gøre noget for at mindske risikoen? Det kigger vi nærmere på i denne artikel.
Ude af kontrol
Inden vi kigger på, hvad der kan fremprovokere et anfald, kigger vi hurtigt på, hvad der sker i hjernen i forbindelse med et epileptisk anfald.
Kort fortalt er epileptiske anfald en følge af en forstyrret elektrisk aktivitet i hjernen. Menneskets hjerne består af ca. 100 milliarder nerveceller, som alle står i forbindelse med hinanden gennem et kæmpemæssigt netværk. I en normal hjerne er der en fin balance mellem de signalstoffer, der henholdsvis stimulerer og hæmmer signalerne mellem nervecellerne.
Nervecellerne påvirker hinanden på en sådan måde, at hvis én nervecelle begynder at sende for mange signaler afsted, vil de normale omkringliggende nerveceller omgående prøve at dæmpe aktiviteten, så den ikke forstyrrer resten af netværket.
Har man epilepsi, kan grupper af disse nerveceller dog bryde med fællesskabet, som gør, at de sender signaler på egen hånd. Det fører til, at der opstår et epileptisk anfald, hvor nervecellerne i netværket sender ukontrollerede signaler i hele eller dele af hjernen.
De fleste epilepsianfald indebærer, at man helt eller delvis mister kontrollen over sig selv, idet hjernen i forbindelse med anfaldet mister sin kontrol over kroppens funktioner. Hjernens fint integrerede funktioner bryder sammen i nogle få sekunder eller minutter og genopbygges efterfølgende med større eller mindre hastighed.
Forskellige anfaldsprovokerende faktorer
Når vi kigger på anfaldsprovokerende faktorer hos mennesker med epilepsi, findes der forskellige omstændigheder, som kan fremprovokere anfald. Der er store individuelle variationer, når det gælder, hvad der påvirker anfaldene, og det kan også variere hos samme person over tid.
Nedenfor er der en kort beskrivelse af nogle af disse faktorer.
Stress
Stress er en af de største anfaldsprovokerende faktorer. Derfor kan det være godt at forebygge stress i ens hverdag, så vidt det er muligt. Skab dig nogle rammer, hvor du er mest mulig i harmoni med sig selv og dine omgivelser, hvis du ved, at stress kan udløse anfald hos dig.
Husk, at mennesker reagerer forskelligt på stress, og hvad der forekommer stressende for en person, behøver ikke at være det for en anden. Alle mennesker har ligeledes forskellige stresstærskeler. Derfor kan en person med epilepsi have en meget stressende hverdag, og alligevel forblive anfaldsfri, mens andre oplever, at de ofte får anfald i pressede situationer.
Du kan læse mere om stress, og hvordan man undgår det, her.
Søvn
For visse epilepsityper kan udsat eller brudt døgnrytme være en anfaldsprovokerende faktor. Det betyder, at man kommer i seng senere end vanligt eller får afbrudt sin søvn. Det kan f.eks. skyldes skiftende arbejdstider, sene fester, små børn, overgangsalderen eller hvis man rejser mellem forskellige tidszoner.
Mennesker med epilepsi skal ikke have mere søvn end andre, men det kan generelt være en fordel for at have en regelmæssig døgnrytme, for at sikre en god og normal nattesøvn.
Du kan finde råd til, hvordan du får en god nats søvn her.
Uregelmæssig medicinindtagelse
Glemt medicin er en anden af de hyppigste årsager til manglende anfaldskontrol. Hvis du oplever anfald efter længere tids anfaldskontrol, skyldes det som regel, at der er noget af medicinen, der er glemt eller taget forkert.
Hvis en voksen med epilepsi har glemt at tage medicinen til sædvanlig tid, skal den glemte dosis tages, så snart man opdager det. Næste dosis tages til sædvanlig tid. Hvis de to doser kommer til at ligge tæt på hinanden, kan man evt. skubbe tidspunktet for næste dosis lidt fremad, dvs. 1-2 timer.
Vi har tidligere samlet nogle gode råd til, hvordan du husker din medicin, som du finder her.
Hvordan finder man sin trigger?
Ovenstående er kun et udpluk af de forskellige anfaldsprovokerende faktorer.
Det er vigtigt at bemærke, at alle disse ovennævnte faktorer ikke omfatter alle med epilepsi. Der kan sagtens være andre forhold, som trigger et anfald hos den enkelte. Du kan finde flere anfaldprovokerende faktorer her.
Hvis man ikke ved, hvilke anfaldsprovokerende faktorer, der trigger ens anfald, har Epilepsiforeningens sygeplejerske Camilla Skødt Bonde et godt råd:
– Vi anbefaler altid, at man fører anfaldsdagbog eller får en af sine pårørende til at gøre det. Her i kan man med fordel tilføje forskellige risikofaktorer, herunder cyklus for kvinder. Tal med din læge eller neurolog, så I i fællesskab kan blive klogere på, hvad der trigger dine anfald. Husk, at risikoen for anfald ofte forstærkes, hvis du bliver udsat for flere anfaldsprovokerende faktorer samtidig. Hvis du f.eks. i forbindelse med en fest indtager større mængder alkohol, ikke får tilstrækkeligt søvn og glemmer at tage din epilepsimedicin, så kan risikoen forstærkes, fortæller Camilla Skødt Bonde og afslutter:
– Det kan være en god ide at sove inden festen, skifte noget af alkoholen ud med alkoholfrie alternativer, tage morgenmedicinen inden man går i seng, hvis man kommer sent hjem, og sørge for at sove ud dagen efter.
