Informationsmøder om medicinsk cannabis

26.09.2017

Hvad er op ned i debatten om medicinsk cannabis til epilepsibehandling? Epilepsiforeningen afholder informationsmøder i Aalborg den 30. oktober og i København den 31. oktober.

 

På de to informationsmøder vil der være en grundig gennemgang af status for brugen af medicinsk cannabis i epilepsibehandling i Danmark – herunder fordele og ulemper – samt konkrete erfaringer med brugen af præparatet.

Oplægsholderne vil være formand for Dansk Epilepsiselskab og lægelig direktør på Epilepsihospitalet Filadelfia Helle Hjalgrim og Allan Jensen, som er far til Nicolai, der behandles med medicinsk cannabis.

Efter hvert oplæg vil der være mulighed for at stille spørgsmål. Der vil være vand og frugt til møderne.

Gratis og åbne for alle

Møderne er gratis og åbne for alle: Patienter, pårørende og fagfolk – men vær opmærksom på, at der kræves tilmelding til møderne.

Tilmelding kan ske herunder eller ved at ringe til kontoret på 6611 9091.

I Allborg afholdes mødet den 30. oktober kl. 16.30-19.00 i Auditoriet, Aalborg Sygehus Syd, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg.

I København afholdes mødet den 31. oktober kl. 19.00-21.30 i Vartov, Farvergade 27, 1463 København K.