Interview: Hvad er et lægeligt kørselsforbud?

Af: Victor Bebe Ploug Larsen

Når man får epilepsi, er det ofte ikke kun sygdommen i sig selv, der påvirker livet. For nogen fylder det lægelige kørselsforbud mindst lige så meget. Det rammer hårdt – både praktisk og følelsesmæssigt.

Men hvad betyder det egentlig, når man får et kørselsforbud fra sin læge? Hvornår sker det, og hvad skal man som patient vide?

Det har vi taget os en snak om med Christoph Beier, som er klinisk professor og overlæge ved Epilepsiklinikken ved Odense Universitetshospital. Udover dette, er han også sekretær i Dansk Epilepsi Selskab, og har beskæftiget sig meget med kørekort og epilepsi.

Lægerne er forpligtede til at vurdere din køreevne

Når en læge ser en patient, skal vedkommende vurdere, om patienten er i stand til at køre bil på en ”fuldt betryggende måde”. Hvis der sker ændringer i helbredet, der kan påvirke køreevnen, skal lægen reagere.

– Vi er forpligtet af Styrelsen for Patientsikkerhed til at vurdere kørselsevnen, hver gang vi møder en patient. Hvis vi vurderer, at det ikke er forsvarligt at køre bil, så orienterer vi patienten og udsteder det, vi kalder et lægeligt kørselsforbud, forklarer Christoph Beier.

Et lægeligt kørselsforbud er ikke en politianmeldelse eller et officielt brev fra myndighederne – man får heller ikke frataget sit kørekortet. Det er en faglig vurdering, og ifølge Christoph Beier kan det ses som en meget kraftig anbefaling: du må ikke køre bil i en periode – for din egen og andres sikkerheds skyld. Oplysninger om at patienten har fået et lægeligt kørselsforbud går nemlig ikke automatisk videre til politiet.

Han påpeger, at kørselsforbuddet ikke har formel juridisk status, fordi det kun er politiet, der kan udstede et regelret kørselsforbud. Men hvis man alligevel kører og forårsager en ulykke, kan det få betydning i en eventuel erstatnings- eller straffesag.

– I den sag der var i Randers, fastslog Retten i Randers, at man ikke straffes for at køre bil til trods for, at man har et lægeligt kørselsforbud, men hvis der sker noget, så er det en skærpende omstændighed, og så kan man godt blive straffet alligevel.

Hvad udløser et kørselsforbud hos epilepsipatienter?

Den mest almindelige årsag til et kørselsforbud hos epilepsipatienter er, at man har haft et anfald. Et enkelt anfald kan være nok. Hvis man for eksempel har haft et epileptisk anfald for fire uger siden og oplyser sin læge om det, betyder det som udgangspunkt, at man ikke må køre bil i seks måneder.

Det lægelige kørselsforbud gælder også, uanset om du bruger din bil meget eller lidt. Det vil sige, at der f.eks. ikke skelnes mellem, om du kører 40.000 km om året i forbindelse med arbejde, eller bare bruger bilen til at komme til supermarkedet.

– Der findes provokerede anfald, der åbenlyst kan undgås. Hvis man fx har omgangssyge og kaster sin medicin op, så får man måske et anfald. Men det er ikke ensbetydende med, at man får et kørselsforbud, hvis det tydeligt kan undgås, når man er rask igen, fortæller Christoph Beier.

Det handler om helhedsvurderingen, understreger han. Er der tale om et enkeltstående, forklarligt anfald – eller er det en del af et mønster?

12 måneder ved første anfald – 6 måneder ved gentagelse

For personer, der får stillet en epilepsidiagnose, er kravet, at man skal være anfaldsfri i 12 måneder, før man igen må køre bil.

Hvis man efterfølgende får et nyt anfald, varer perioden for kørselsforbuddet typisk seks måneder – medmindre der er tegn på forværring i sygdomsforløbet.

– Hvis man får et anfald, mens man allerede har et kørselsforbud, så starter tælleren desværre forfra – fra selve anfaldsdatoen, ikke fra den dag, man taler med lægen, uddyber Christoph Beier.

Forskellige anfaldstyper – forskellige vurderinger

Ikke alle epileptiske anfald er ens, og det kan have betydning for vurderingen.

Hvis man eksempelvis kun har fokale anfald uden bevidsthedspåvirkning, kan man i nogle tilfælde få dispensation fra kørselsforbud.

– Der er nogle der f.eks. kun har trækninger i højre tommelfinger, men ikke noget andet. De er vågne og ved bevidsthed under disse trækninger. Hvis en speciallæge er sikker på, at det ikke påvirker førerevnen eller bevidstheden, så kan vedkommende give en dispensation, forklarer Christoph Beier.

Det samme gælder, hvis man udelukkende får anfald om natten. Men det kræver stor sikkerhed fra lægens side, hvor vejledningen kræver, at dispensationen gives af en speciallæge i neurologi.

– Det kan være en meget svær vurdering som læge at give dispensation, fordi man skal afveje patientens rimelige ønske om at køre bil mod de andres ret til at færdes trygt i trafikken, siger overlægen.

En særlig udfordring for lægerne er absencer, som kan være svære at skelne fra almindelig uopmærksomhed.

– Det er svært at vurdere. Hvis man fx bare ikke svarer sin kæreste ved middagsbordet, er det så træthed – eller et absenceanfald? Det er vigtigt, at vi som læger vurderer det rigtigt, for det kan være livsfarligt at få en absence, mens man kører bil. I Odense undersøger vi ofte patienter med døgn-EEG for at være mere sikre, tilføjer han.

Hvad sker der, når perioden udløber?

Der er ikke noget formelt krav om, at man skal kontakte lægen, når forbuddet udløber. Men det kan være en rigtig god idé, forklarer Christoph Beier.

– Hvis man er involveret i et færdselsuheld, efter ens kørselsforbud er ophævet, og der ikke står noget i journalen om det, så står man selv og skal løfte bevisbyrden. Hvis der til gengæld står, at man har været anfaldsfri i seks måneder, og at forbuddet er ophævet, så står man juridisk meget stærkere.

Så det er en god idé at aftale med sin læge, at man bliver ringet op, når forbuddet skal ophæves, og hvis alt er som det skal være, så får man det noteret ned i sin journal.

Konsekvenser i hverdagen

I løbet af årene har Christoph Beier også fået et indblik i, hvordan et lægeligt kørselsforbud kan ramme patienterne – og det rammer sjældent kun dem selv. Det kan have store konsekvenser for både arbejde, familieliv og bolig.

– Jeg har haft en patient, der måtte lukke sin håndværkervirksomhed, fordi han ikke længere kunne komme ud til kunderne. Og andre, der har været nødt til at flytte fra deres hjem på landet, fordi de ikke længere kunne handle ind eller komme på arbejde, fortæller han.

– Det føles uretfærdigt og som en straf. Man mister noget, man virkelig har brug for – især hvis man bor et sted uden kollektiv trafik, tilføjer han.

En svær, men nødvendig balance

Selvom det kan føles hårdt, er reglerne lavet med ét formål: at sikre trafiksikkerheden – både for patienten og for alle andre på vejene. Lægens vurdering er ikke baseret på mistillid, men på patientens egen beskrivelse og sygdomsbillede.

– Vi har ikke mulighed for at kontrollere, om patienten lyver. Vi tager udgangspunkt i, hvad vi får fortalt, og hvad vi evt. kan måle og vejleder ud fra det, forklarer Christoph Beier.

Et lægeligt kørselsforbud handler altså ikke om straf – men om sikkerhed. Og selvom det kan være en kæmpe omvæltning, kan man som patient selv være med til at sikre, at det hele foregår så smidigt og dokumenteret som muligt.