Ny survey fra Epilepsiforeningen blandt 863 voksne med epilepsi peger på kognitive udfordringer, manglende viden og transportproblemer som centrale årsager til, at disse falder ud af arbejdsmarkedet.
Få nyhedsbrev
Bliv medlem
Surveyen viser blandt andet, at kognitive udfordringer er den største udfordring for respondenterne. Illustration: Istock
Epilepsiforeningen har gennemført en survey blandt voksne med epilepsi om udfordringer på arbejdsmarkedet og støttebehov fra behandlingssteder samt kommuner. Resultaterne er baseret på 863 besvarelser.
Væsentligste resultater
Kognitive vanskeligheder er den største udfordring
Kognitive vanskeligheder er den mest udbredte udfordring i arbejdslivet for respondenterne. Svarene i surveyen peger på et behov for markant fokus på kognitive vanskeligheder for målgruppen.
Langvarig sygemelding og transportproblemer øger risikoen for tab af job
Langvarig sygemelding udgør en betydelig risiko for at miste jobbet, opleve lønnedgang eller blive afhængig af offentlig forsørgelse. Det er iøjnefaldende, at en del respondenter begrunder langvarig sygemelding med andet end sygdom – herunder især problemer med transport grundet kørselsforbud eller arbejdspladsrelaterede forhold.
Relationer og fleksibilitet på arbejdspladsen er afgørende
Åbenhed om epilepsi samt dialog med ledelse og kolleger om behov for hensyntagen og fleksibilitet fremhæves som centralt for fastholdelse. Fleksible løsninger som f.eks. hjemmearbejde kan understøtte tilknytning til job.
Vejledning fra behandlingssted har god effekt – men gives sjældent
Vejledning om epilepsiens følger i job har stor positiv effekt, men gives kun til et mindretal. Særligt mange unge respondenter har ikke modtaget vejledning.
Utilstrækkelig viden om epilepsiens følger
De fleste informerer arbejdsgiver og kolleger om deres epilepsi. Samtidig er det udbredt, at både ledelse, kolleger og respondenterne selv har utilstrækkelig viden om især kognitive udfordringer og medicinske bivirkninger. I kommunerne opleves manglende forståelse for epilepsiens konsekvenser i jobsituationen, og handicapkompenserende ordninger anvendes i begrænset omfang.
Unge på førtidspension uden job oplever ringe livskvalitet
Førtidspension giver for nogle ro omkring epilepsien, men blandt unge uden tilknytning til job er der en oplevelse af markant lavere livskvalitet.
Epilepsiforeningens anbefalinger
Systematisk vurdering af kognitive følger
Sundhedsvæsen og kommuner bør systematisk vurdere de kognitive følger ved epilepsi. Relevant målgruppe bør som patientrettighed have adgang til neuropsykologisk undersøgelse.
Tidlig indsats og transportstøtte
Tidlig og koordineret indsats ved langvarig sygemelding bør prioriteres. Der bør indføres en transportstøtteordning til og fra job og uddannelse for mennesker med epilepsi, der har lægeligt kørselsforbud.
Øget viden og bedre anvendelse af støtteordninger
Der er behov for mere viden om epilepsiens følger i kommunerne og på arbejdspladser samt bedre anvendelse og tilpasning af handicapkompenserende ordninger.
Styrket vejledning og koordinering
Flere skal systematisk modtage vejledning om epilepsiens betydning for arbejdsliv. Behandlingssteder bør i højere grad henvise til relevant støtte, og samarbejdet mellem sundhedsvæsen og kommuner bør styrkes.
Håber på tiltag
Epilepsiforeningens landsformand Lone Nørager Kristensen håber på baggrund af resultaterne, at der i fremtiden vil være færre udfordringer for mennesker med epilepsi på arbejdsmarkedet.
– Vi kan se i vores survey, at mange mennesker med epilepsi gerne vil arbejde og bidrage. Når de alligevel falder ud af arbejdsmarkedet, skyldes det ofte barrierer, som systemet selv skaber – ikke sygdommen alene. Jeg håber, at surveyen og vores anbefalinger, kan være med til at få beslutningstagerne til at fjerne nogle af de unødige benspænd mennesker med epilepsi møder på arbejdsmarkedet.
