Kursus: Få fod på hverdagen med et barn med epilepsi

22.08.2018

Et endagskursus for forældre til børn med epilepsi skal give viden og redskaber til at håndtere hverdagens problemer

 

I København den 27. oktober og i Aarhus den 3. november kan du og din eventuelle ledsager komme på et heldagskursus for forældre til børn med epilepsi.

På kurset får deltagerne både en grundig introduktion til epilepsi og de tilgængelige behandlingsmuligheder og oplæg med redskaber til at klare de udfordringer, hverdagen byder på for en familie, hvor et barn har epilepsi. Der ud over vil der være fokus på erfaringsudveksling fra forældre til forældre.

De to oplægsholdere er overlæge Maria J. Miranda, der er overlæge på Herlev Hospital og klinisk lektor på Københavns Universitet, og Klaus Ehrenreich, der er udviklingssygeplejerske på Epilepsihospitalet Filadelfia.

Kurset, der er uden børn, starter begge steder klokken 10 og slutter klokken 17.  Det koster 395 kr. pr. person at deltage, men der er mulighed for at søge kommunen om betaling for kursusudgiften og evt. andre afledte nødvendige merudgifter.  Vi har lavet en skabelon til en ansøgning til kommunen om støtte til kursusdagen.

Kilde

Epilepsiforeningen. Tilmeld dig kurset i København 27/10. Tilmeld dig kurset i Aarhus 3/11.