”Jeg bliver mobbet for at tale om, hvordan mine anfald opstod,” skriver en kvinde på TikTok og svarer igen ved at vise sit anfald i en video, der er gået viralt
I en optagelse fra et overvågningskamera går en kvinde ned gennem butiksgangen i et apotek i USA. Pludselig falder hun bag over, knalder hovedet i gulvet og ligger og kramper. Det er handlingen i en TikTok-video, der er gået viralt og er set mere 3,1 million gange. Du kan se videoen nedenfor.
I videoen har kvinden, der kalder sig Lizzzmatthews, sat en tekst ind i billedet, der siger: “Når folk beskylder dig for at lyve om epilepsi, som det er sjovt at gå gennem det her”
I teksten, der ledsager opslaget, fortæller hun, hvorfor hun har lavet opslaget: “Fordi jeg bliver mobbet for at tale om, hvordan jeg får mine anfald.”
At epilepsi ikke er en spøg, understreger hun ved at fortælle, hvordan det har påvirket hendes liv: “Jeg var nødt til at stoppe med at arbejde, køre bil og har ikke set andre mennesker i flere måneder nu, fordi jeg kæmper for at få anfaldene under kontrol og havde angst, fordi det er pinligt.”
I senere opslag har hun fulgt op på historien og fortalt, at hun bl.a. brugte filmen over for sin læge for at vise ham, hvad hun oplevede. Han sendte hende derefter til en neurolog, der fastslog, at hun havde epilepsi.
Hun fortæller også, at hun nu får medicin, men stadig har anfald. Hun har lært sine børn, hvad de skal gøre, hvis mor får et anfald. Hun fortæller også, at hendes hund – en border collie – kan fornemme, når et anfald er på vej, og tit puffer til hende inden anfaldet kommer.
Se TikTok-videoen
@lizzzmatthews because im getting bullied for speaking up about how my seizures came to be. I had to stop working, driving, and havent been around other people for months now because of struggling to get them under control and having anxiety because its embarrassing #triggerwarning #epilepsy #seizure
Kilde